• Lisel Vad Olsson

Veganisme er logik og her er hvorfor

Opdateret: 29. okt. 2018


Her er en gennemgang af nogle af de fuldstændig logiske grunde til, hvorfor man vælger veganisme, eller bare det at spise plantebaseret.


Er det logisk at drikke mælk fra en anden art?

Nej, selvfølgelig ikke, da næringsammensætningen en kalv skal bruge er fuldstændig anderledes end det et menneskebarn skal bruge og ingen voksne i naturen har brug for mælk overhovedet, hverken til kalk eller protein.

Du kan finde og få forklaret peer-rewied studier om mælk lige her - klik og du kan på denne side under pkt. 6 også få adgang til peer-rewied studier og anden viden om mælk og ernæring med alle de bedste kilder.


Er det logisk at spise sig til rydning af kæmpe skovarealer?

Nej vel? Vi har rimelig meget brug for skov og biodiversitet på jorden, for at holde den sund og rask, så den kan brødføde os i fremtiden.

Læs rapporten her, som fortæller om alt det regnskov der ryddes for at fodre danske landbrugsdyr. Den rapport er bare en ud af mange om samme emne.


Er det logisk at spise sig til hjertekar-sygdomme?

Nej! Og denne rapport fortæller, at man i årevis har vidst at sygdommene i langt de fleste tilfælde skyldes kosten og rapporten er udviklet til sundhedspersonale, så de kan guide folk til en plantebaseret diæt til at afvikle og forebygge hjertekar-sygdomme.


Er det logisk at spise sig til mangel på rent drikkevand?

Igen et klart nej... Her er en oversigt fra Waterfoodprint, hvor det ses hvor meget vand der bruges til at fremstille forskellige madvarer. Nogle mennesker tror, det jo bare er regnvand det hele, men det er en fejl. Det er fersk drikkevand, som bruges til at vande de kæmpe marker hvor foderet til dyrene produceres og alle de milliarder grise og køer vi avler og dræber, drikker langt mere end vi gør.


Er det logisk at spise sig til udryddelse af dyre- og plantearter?

Nej! "Sådan ligger landet" er en rapport fra Danmark som viser at biodiversiteten er i frit fald pga. landbruget. Den fortæller også, at over halvdelen af Danmarks areal bruges til landbrug og 80% af dette areal er til dyrefoder. Udover alt det dyrefoder vi får fra Sydamerika hvor vi jo har fældet regnskov på et areal der svarer til mere end Sjælland.

Mere om biodiversitet fra ScienceDirect.


Er det logisk at spise sig til de største livsstilssygdomme?

Nej! Det er jo ikke kun hjertekar-sygdomme der er sat i forbindelse med animalske produkter. På denne side bliver du præsenteret for peer-rewied forskning i forbindelse med vores kostråd. Der er kilder og udtalelser fra de største institutioner i verden, som forsker i sundhed, ernæring og sygdomme.

Forskere udtaler også, at vi kan spare milliarder i vores sundhedssystem, ved at omlægge til en plantebaseret kost.

Prøv læs om hvad Dr. Mikkel Hindhede fandt frem til under første verdenskrig. En virkelig god historie om, hvad kosten kan gøre og har gjort for os danskere før i tiden.


Er det logisk at kalde det naturligt, når intet af produktionen foregår naturligt?

På ingen måde. Det er ikke naturligt at avle på dyr, ved at tage sæd fra handyrene via onani eller strøm, for at indsætte det i hundyrene. Det er heller ikke naturligt at have tusindvis af dyr samlet sammen i store haller. Det er heller ikke naturligt at tage unger fra deres mødre, i stedet for at lade dem have deres modermælk. Det er heller ikke naturligt, systematisk at dræbe tusindvis af dyr om dagen, som hvert sekund ankommer til en slagter og på rad og række slås systematisk ihjel i et produktionshjul. Det er heller ikke naturligt at avle på dyrene, så deres krop ikke længere kan bære dem, inden de overhovedet er fuldvoksne.

Intet der foregår i produktionen er naturligt og mennesker glemmer, at det kun er i løbet af 50-100 år vi har haft en produktion af dyr på denne måde. Før den tid var kød en sjældenhed og ikke noget der blev set som nødvendigt.

Nogle vil så mene, at det er naturligt at vi jager og dræber dyr, men selv en trænet menneskejæger kan opleve den såkaldte bukkefeber. At samvittigheden pludselig træder ind, vi ryster og kan ikke få os selv til at skyde. Det oplever et ægte rovdyr, som katten eller krokodillen aldrig.

At det skulle være naturligt for vores krop, kan diskuteres lige her. Som alle andre planteædere i naturen, bliver vi syge af madvarer der indeholder kolesterol.


Er det logisk at dræbe langt flere dyr end der er mennesker på jorden?

Hvor mange dyr dræber vi egentlig? Det har Emily fra Bite Size Vegan brugt lang tid på at forske i. Læs artiklen eller se videoen, som altid er fyldt med gode godkendte kilder. Selvom vi tager det nedre skøn hun er kommet frem til, som er over 150 milliarder dyr om året, så er det stadig 42,4 milliarder over alle mennesker der nogensinde har været på jorden.

I Danmark alene har vi over 500.000 malkekøer, som hvert år føder nye malkekøer - eller kalve, som går direkte til kød eller skrald. Vi slagter 30.000.000 grise, som stadig ikke er voksne udover de 9 millioner som dør som pattegrise. Også har vi 100 millioner slagtekyllinger om året.


Er det logisk at fastholde en industri, som er dybt afhængig af støtte udefra?

Landbruget vil meget gerne fortælle, at de er vigtige for dansk økonomi, men det passer ikke.

https://www.information.dk/debat/2014/10/landbruget-betyder-forsvindende-lidt-dansk-oekonomi

https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2018/2018-05-01-landbrugsstoette-svarer-til-overskuddet-i-dansk-landbrug#

https://fodevarewatch.dk/Landbrug_Fiskeri/article10957879.ece?fbclid=IwAR3fsPrOaDdpl-x6_ZUzEQYPqNGHlndX5JCBgtE7gQjTvCoNNyMtfBwQ1ik


Er det logisk at være speciesist?

Nej, for det er vel ikke logisk at mene, at nogle dyr har mere ret til liv, frihed og kærlighed end andre dyr?

Er det logisk at ville spise en slags kød, som f.eks. oksekød, men ikke hunde-, delfin- eller girafkød? Er det logisk at mene, at det er forkert at slå hunde, indespærre dem hele deres liv og slå dem ihjel fordi man har lyst, men helt i orden at gøre det med grise, kyllinger, høns og køer?

Er det logisk at blive forarget over, at naboen slagter din 6 måneder gamle hvalp, fordi han har lyst til kødet, mens man selv spiser en frikadelle af en gris på samme alder eller et stykke kalvekød fra en kalv på samme alder, som hele sit liv har været i en lille boks, ligesom grisen?

Man får ondt af gadehundene i Grækenland, Rumænien og Tyrkiet, men overvejer ikke et enkelt sekund, at millionvis af dyr i de danske stalde lider ligeså grufulde skæbner og at vi selv betaler for, at den lidelse sker på systematisk vis.

Dyrene er de samme. Videnskaben er ret klar på det punkt.

Desværre beskytter ikke engang loven dyrene, på trods af, at den skal anerkende videnskaben omkring dem.

Så nej, det er ikke logisk at vi på den måde diskriminerer mellem dyrene og tillægger dem forskellig værdi.


Er det logisk at fortsætte en kultur-vane, når man ved den skader langt mere end den nogensinde har gavnet?

Nej, det er heller ikke logisk. Vi har ikke råd til at blive ved at ignorere alle de mange forskere og videnskabelige rapporter der er udkommet de sidste mange år.

Vi VED uden tvivl, at det er vigtigt vi sadler om. Vi må som vælgere og forbrugere tro på, at vores handlinger med vores pengepung og stemme rent faktisk betyder noget.

ALLE samtlige rapporter om miljø, bæredygtighed og klima, ikke mindst de nyeste, lægger stor vægt på vigtigheden af, at vi spiser plantemad frem for animalsk. Det er ikke noget de bare prædiker. Det er et videnskabeligt faktum. Det er også et faktum, at landbrug godt kan lade sig gøre uden dyr, hvilket der er kilder på nederst i linket.


Er det logisk at kalde nogen hellig, i negativ forstand, som netop ikke ønsker at være dommer over liv og død?

En veganer ser på dyrene som ligeværdige individer. Som ikke skal lide bare fordi vi gerne vil nyde. Når der ikke er et behov for at indespærre, udnytte og dræbe nogen, hvorfor så gøre det, bare fordi vi har lyst til en forbigående smag eller forbigående nydelse? I sær taget alle de andre ovenstående punkter i betragtning.

Det hander ikke om at ville være hellig, men om at tage et valg om, hvad man egentlig har lyst til at støtte med sin pengepung og putte i sin krop.


Er det logisk at mene at planter har følelser og forståelse for sig selv, på samme måde som mennesker?

Nej vel :) Daniel Chamovitz har skrevet bogen: "What a plant knows", som mange fejlagtigt tror konkluderer, at planter har følelser og bevidsthed som mennesker/dyr. Det passer ikke og i denne artikel uddyber han hvad han mener. Konklusionen er, at planter ikke lider. Selvom de så gjorde, så er det egentlig ret simpelt - den animalske industri koster langt flere planteliv og skov end en plantekost og dermed passer vi bedre på planter og træer, ved at holde os langt væk fra animalske produkter.


Er det logisk at fravælge veganisme, pga. noget en veganer sagde?

Har du haft en mening om, at veganere har talt grimt, sagt noget der ikke passede, prædiket overfor dig mv., og på den baggrund fravalgt veganisme? Så spørg dig selv om dine egne valg virkelig skal være baseret på en eller flere veganer-mennesker eller din egen logik og fakta omkring konsekvenserne af dit valg, din viden om dyrene, som er de virkelige ofre, samt miljø og din egen sundhed.


Dårlig retorik fra andre mennesker burde vel logisk set ikke forhindre et logisk valg?



Er du i tvivl om dyrenes intelligens, evner, følelser og bevidsthed, så følg dette link.

2020 Lisel Vad Olsson. Taler for Dyr. Veganisme.

Her er ingen copyright. Tag hvad du vil have.

100% for dyrene og naturen!

  • Twitter
  • Lisel_vp
  • Lisel - Veganerpartiet
  • Taler for Dyr