• Lisel Vad Olsson

Veganere i folketinget er en joke!

Veganerpartiet er et af de nyeste skud på den politiske stamme i Danmark. Men helt ærligt, hvad er det lige de vil og hvad er det lige de har tænkt sig?


  • At tvinge alle danskere til at være veganere? Vi ved jo at veganere ønsker at omvende alle til deres religion, ikk?

  • At tvinge landmændene til at lukke ned og være arbejdsløse? Vi ved jo at veganere hader landmænd og er personligt ude efter dem, ikk?

  • At fejlernære den danske befolkning og små børn? Vi ved jo at man ikke kan leve uden mælk, æg og kød, ikk? Specielt børn!

  • Og må vi så heller ikke have kæledyr mere og hvad med abort og skal rotter så have lov at have frit slag til levesteder?


Så har de tænkt sig vi alle skal underlægge os deres ideologi om dyrs frihed? Skal vi til at slippe alle 140 millioner dyr ud i naturen fra den ene dag til anden og bare læne os tilbage og se hvad der sker?


Det lyder fuldstændig vanvittigt i mine ører og det må derfor være en joke…


Men nej, det er ikke en joke – de har sgu' tænkt sig at blive opstillingsberettiget, men skal vi så virkelig til at vinke farvel til det flæskestegs-Danmark vi kender?


Nej, bare rolig, ikke helt, selvom medisterpølsen fremover laves af planter i stedet for gris. Vi skal nemlig bare have et mere kærligt og grønnere Danmark.

Rent faktisk, så er Veganerpartiet meget opmærksom på forskning, samfund, demokrati og etik.


Der foreligger endnu ikke et helt partiprogram, da det normalt tager rigtig mange måneder at sammensætte. Men jeg ved det er på trapperne. Jeg kan dog afsløre at det ikke kun handler om mad og veganisme, dog går den veganske ideologi igennem i alle emnerne.


Det betyder, at:
”Hvis det ikke er nødvendigt og altså kan undgås, at skade nogen, så skal man ikke skade nogen” og det gælder både dyr, mennesker og natur.
Det betyder altså, at politikkens fundament er etisk funderet i en kærlig kerneværdi, som jeg personligt tror på vi alle deler.

De er i gang med at undersøge forskning i landbrug, sundhed, miljø og mange andre samfundsmæssige udfordringer, så politikken bliver funderet i den bedste videnskab, med seriøse løsningsforslag til en mere ansvarlig verden for os alle og for fremtiden.


Men for at gøre det helt klart, så:

  • Har de ikke til sinde at tvinge folk til at blive veganere. Det kan man ikke, ligesom man ikke kan tvinge nogen til at være republikaner, kommunist eller racist.

  • Der er heller ikke nogen der hader landmænd eller ikke forstår landmændenes situation. Vi ved dog at det animalske landbrugsaffald, som f.eks. gylle kvæler ilten i naturen og er skyld i at den danske biodiversitet er i ekstrem nedgang. Vi ved den er skyld i fældning af kæmpe områder regnskov i Sydamerika, sprøjtegifte og meget andet og derfor mener vi der skal rettes op og satses på langt mere grønt landbrug og det skal landmændene naturligvis have hjælp til at skifte om til, ligesom de i dag får hjælp til i det hele taget at fortsætte deres erhverv, på trods af at det faktisk ikke går særlig godt med økonomien. Det koster EU og Danmark mange penge hele tiden at støtte dem.

  • Vi ved også, for den information har vi fra Harvard Medical School, verdens største diætistforening og mange andre store institutioner, at en plantebaseret kost passer til alle mennesker i alle stadier af livet og at den rent faktisk forebygger diabetes 2, hjertekarsygdomme og nogen former for cancer. Vi ved også fra store undersøgelser, at vi dermed kan spare milliarder i sundhedsudgifter i samfundet, ved at implementere mere plantekost, både i det offentlige, i virksomheder og i private hjem.

  • Dermed er der mange penge at spare, både i landbruget pga. miljø og klima, men også i sundhedsudgifterne. Bare ved at dyrke og spise flere planter. Virksomheder vil også spare en masse penge på, at have sundere medarbejdere.

  • Der er heller ikke nogen veganere der vil tvinge kæledyr væk fra deres menneske-familier og ingen veganere synes det er en god ide at lade rotter overtage verden. Kvinders abort er også op til kvinderne selv og deres egen krop.


Veganerpartiet handler om ligestilling for alle, som kan opleve undertrykkelse. Om at tage forskning seriøst og handle bedste muligt på baggrund af denne forskning. Om at hjælpe hvor man kan hjælpe og lade beslutninger være etisk funderet til alles bedste, så vi kan fremme en grønnere og kærligere verden.


Derfor skal du give en vælgererklæring til Veganerpartiet. Du skal have muligheden for at se dem debattere med de andre partier på TV op til næste valg og derefter kan du også give dem en stemme, hvis du mener de klarer det godt i debatterne og kan følge deres visioner om Danmark.

De stiller ikke op fordi de vil ødelægge vores land, men netop af omsorg for den danske muld, den danske natur og de folk og dyr vi deler denne jord med.


Veganerpartiets hjemmeside med link til vælgererklæring og mere information



Kilder til ovenstående påstande:


Verdens største diætistforening:

https://docs.wixstatic.com/ugd/026835_2edf12e61ce548e99fd4d9314b938474.pdf


Harvard udtalelse:

https://www.health.harvard.edu/blog/eat-more-plants-fewer-animals-2018112915198


Fuld rapport fra Journal of Geriatric Cardiology, om hvordan man i sundhedsvæsenet bør hjælpe patienterne med at implementere en plantebaseret diæt, for at kunne forebygge, mindske symptomer og i bedste fald helbrede hjerte-kar-sygdomme (side 2):

http://www.jgc301.com/ch/reader/create_pdf.aspx?file_no=S_20170301012&flag=1


Samfundsøkonomien:

https://jyllands-posten.dk/livsstil/familiesundhed/sundhed/ECE10994294/nyt-studie-skat-paa-koed-kan-redde-tusindvis-af-liv-om-aaret/

og

https://vegetarisk.dk/vegetarisk-besparelser-for-samfundsoekonomi/


Andre, bl.a. økonomi i landbruget og vegansk landbrug:

https://www.talerfordyr.dk/typiskesporgsmaal

395 visninger

2020 Lisel Vad Olsson. Taler for Dyr. Veganisme.

Her er ingen copyright. Tag hvad du vil have.

100% for dyrene og naturen!

  • Lisel_Talerfordyr
  • Taler for dyr på Facebook
  • Taler for Dyr