2020 Lisel Vad Olsson. Taler for Dyr. Veganisme.

Her er ingen copyright. Tag hvad du vil have.

100% for dyrene og naturen!

  • Lisel_Talerfordyr
  • Taler for dyr på Facebook
  • Taler for Dyr
  • Lisel Vad Olsson

Simpel logik

Ikke ret mange mennesker ville kunne gøre det selv. Have åbne øjne, stå med redskabet og rent faktisk udføre handlingen. Se dyret i øjnene, høre hende, se hende også skære halsen over på hende eller sende hende i gaskammeret. Vi er nødt til at lukke af for vores empati og medfølelse for at kunne gøre det. Vi er nødt til at skærme os selv fra at føle og have åbent hjerte, for at kunne dræbe dyret. For vi gør det hverken af sult eller vrede overfor dyret. Vi gør det bare, fordi sådan er det bare.


Når et lille menneske bliver født, er det meget uskyldigt og hjælpeløst. Den lille baby er dybt afhængig af sin mor, hendes modermælk og tilliden til, at der er nogen der passer på det og hjælper det til, at lære at gebærde sig i verden. Barnet er helt åbent for indtryk og tager den kultur, de normer og den lærdom til sig, som det nu engang vokser op i. Barnet stoler på det de voksne siger og tager det ind som sandhed.


Måske begynder barnet, at få kød, æg og ost på tallerkenen i en meget ung alder, men har intet begreb om, HVAD det egentlig er og hvor det kommer fra. Barnet lærer smagen at kende og vænnes til den fornemmelse det giver i kroppen.


Men sætter du dog barnet i et rum, med en kanin (eller pattegris/hundehvalp) og et æble, så er det meget tydeligt, at barnet aldrig kunne finde på at sætte tænderne i dyret. Der er intet instinkt i barnet, som nogensinde ville kunne få det til at slå dyret ihjel, eller bevidst skade det på anden måde. Tværtimod!!

Er barnet sulten, så er det æblet det vil sætte tænderne i og vil med garanti sikkert dele det med dyret. De eneste andre dyr i naturen, som opfører sig sådan, er planteædere og naturligvis de hunde, som vi har avlet så meget på, at der ikke er noget jagt tilbage i dem.


Det lille barn skal have undervisning i jagt, men bliver måske aldrig særlig dygtig til det. Desuden kan selv den mest trænede menneskejæger opleve bukkefeber; at man pludselig ikke kan affyre geværet og slet ikke er i stand til at dræbe længere. Det oplever ingen andre kødædere i naturen.


Der findes efterhånden mange klip på youtube med børn, som finder ud af, at det er de dyr de elsker, som ligger på tallerkenen, hvorefter de nægter at spise dem.



Der er mange flere videoer, som viser børnenes medfødte empati og forståelse for, at disse dyr er ligeså meget værd som dem selv - og alle andre mennesker og dyr. Da min egen datter fandt ud af, at det var hendes venner hun spiste, holdt hun også straks op med det. Og da hun fandt ud af, at koens baby blev taget fra sin mor og brugt til kalvekød, eller bare blev skudt eller selv skulle være malkemaskine og miste egne børn, holdt hun straks op med at indtage mælkeprodukter. Det var logik for hende; at hvis vi ikke har et egentligt behov for at indtage animalske produkter, hvorfor så udnytte, indespærre og dræbe dem? Hvorfor så ignorere at de er følende, bevidste individer og bare se dem som produkter, som fra enhver anden fabrik der bare skal give overskud?


Alle dyr er individer, præcis ligesom os. Hvis man virkelig lærer et dyr at kende, knytter sig til det, f.eks. en hund, så ville man aldrig kunne slå den ihjel og da slet ikke for mad. Men der er ingen forskel i dyrenes evne til at føle fysisk og psykisk smerte. De er alle bevidste om sig selv og andre. Hunden ER grisen, grisen ER koen, koen ER kyllingen, kyllingen ER tunfisken. Det giver ikke mening at gøre forskel på nogen, hvor der reelt ikke er en forskel.

Vi dømmer kineserne fordi de har hunde-slagtningsfestivaller, men der er ingen reel forskel på, om det er en hund vi vælger at sætte tænderne i eller en kylling. Det er præcis det samme der foregår, det er præcis den samme lidelse, det er præcist det samme valg.


Det er også det der ses så tydeligt i Esther-effekten. Esther er en gris, som blev adopteret af et par i USA. De troede det "bare" var en lille minigris, men hun blev ved at vokse. Pludselig fik folk et indblik i, hvor fantastisk en blid personlighed, disse grise har og Esther gjorde sine mennesker til veganere, ligesom mange af dem der følger hende på de sociale medier er blevet det. Besøger du Dyrenes Frie Farm på Fyn, kan du selv opleve disse fantastiske grise med hver deres unikke personligheder, ønsker, vilje og omsorg for andre.


Det er det, at disse dyr er følende individer, som vores børn forstår - instinktivt. Disse små mennesker er endnu ikke helt indfanget i den carnistiske kultur de vokser op i og de siger fra. For de ved det er forkert og unødvendigt. De vil ikke være med til den uretfærdighed, at dræbe nogen når der ikke er nogen anden grund, end fordi man har lyst.

Mange mennesker mener, at veganske forældre trækker "en personlig overbevisning" ned over hovedet på deres børn, men alle forældre trækker overbevisninger ned over deres børn. Nogen forældre gør det bare mere bevidst end andre forældre. Veganere har taget et valg om ikke-vold og ønsker naturligvis at give den medfølende overbevisning videre til deres børn, men fordi det endnu ikke er normen, så virker det underligt for majoriteten. Dog hører man ofte, at det faktisk er børnene der starter og får deres forældre med.

Det ligger ikke i barnets natur at skulle slå ihjel for føde, eller at betale andre for at gøre det - tværtimod. Det ligger i barnets natur at have empati for dyrene. Lege med dem, hygge med dem, elske dem.


Så er der selvfølgelig hele snakken om fritgående dyr og det at have respekt for dem og deres liv, men helt ærligt?? - Have respekt for nogen man slår ihjel, for at tilfredsstille nogle smagsløg i 5 minutter, selvom man overhovedet ikke har brug for det?


Elsker man katte, så dræber man dem ikke, betaler heller ikke andre for det og man spiser dem ikke.
Elsker man hunde, så dræber man dem ikke, betaler heller ikke andre for det og man spiser dem ikke.
Elsker man dyr, så dræber man dem ikke, betaler heller ikke andre for det og man spiser dem ikke.

Alle dyrene i den animalske industri, udsættes for lidelse, bliver slået ihjel i en meget ung alder og parteret. Det kan du få en kort gennemgang af i dette indlæg om dyreværnsloven.


Næste gang du er ved at sætte tænderne i en bøf, et æg eller en skive ost, så spørg dig selv:

Ville jeg kunne se dette dyr i øjnene og dræbe dyret selv?, selvom jeg sagtens kan leve godt uden?

Ville jeg kunne fjerne kalven fra dens mor, selvom jeg kan høre de kalder på hinanden og ved moren bliver stresset?

Går det egentlig imod min egen overbevisning om, at vi da skal være gode ved dyrene, at jeg sidder her og er med til deres død og lidelse?


En veganer har stillet sig selv disse spørgsmål og mærket efter. En veganer er en, der netop lever efter, at gøre mindst muligt skade på andre levende væsener.


Så simpelt er det.



Mød herunder Victoria der der reflekterer over hendes møde med de fantastiske dyr fra Dyrenes Frie Farm.