2020 Lisel Vad Olsson. Taler for Dyr. Veganisme.

Her er ingen copyright. Tag hvad du vil have.

100% for dyrene og naturen!

  • Lisel_Talerfordyr
  • Taler for dyr på Facebook
  • Taler for Dyr
  • Lisel Vad Olsson

Selve ideologien

Veganisme er en "isme", altså en ideologi.


Citat fra ordnet.dk fortæller at ideologi er en "helhed af idéer, begreber og synspunkter der afspejler en bestemt (politisk eller social) holdning".


Fra Wiki: "En ideologi er et sammenhængende system af politiske og eller filosofiske ideer.....En ideologi er en overordnet idé om, hvordan forskellige samfundsproblemer skal løses, og hvordan samfundet skal opbygges. En ideologi er ofte karakteriseret ved at arbejde hen imod et slutmål....".


Det er altså ikke bare en diæt og det er heller ikke en ide om bedre dyrevelfærd i den traditionelle forstand.


Den veganske defination fra The Vegan Society 1979 lyder:


Veganismen er: "en filosofi og en måde at leve på, som ønsker at ekskludere - så vidt det er praktisk muligt - alle former for udnyttelse og skade på dyr for mad, tøj og ethvert andet formål; og at gøre opmærksom på udviklingen af dyrefri produkter og alternativer til glæde for mennesker, dyr og miljøet".

I praksis betyder det, at veganere bestræber sig på at undgå alle animalske produkter som kød, mælk, æg, honning, læder, uld, produkter testet på dyr, cirkus med dyr, zoologisk have mm."

Læs her historien om den veganske grundlægger.


Som der stod foroven, så har en ideologi ofte et slutmål de arbejder sig hen imod. Veganismens slutmål er en verden

  • hvor vi anerkender videnskaben om dyrs bevidsthed

  • hvor vi anerkender videnskabens opråb om de ødelæggelser brug af dyr har på miljøet, både i fødevare- og tøjbranchen

  • hvor vi anerkender videnskaben om, at animalske fødevarer har en negativ indflydelse på vores krop

  • hvor dyr er fri for menneskets ide om at avle på dem, indespærre dem, inseminere dem, at tage deres unger fra dem, slå dem ihjel mm., når der nu intet behov er for det.

  • Kilder forneden

Videnskaben er nemlig allerede helt klar på ovenstående områder, men det er stadig de færreste mennesker der har lyst til at anerkende den. På trods af den skade der sker på både mennesker, dyr og jorden, ved ikke at anerkende den og handle derefter.

Folk deler dyr op i kæledyr, produktionsdyr og forsøgsdyr og tænker ikke over, at disse opdelinger intet har med biologi at gøre, men udelukkende er menneskelige ideer om dyrene. Rent biologisk og for dyrene bevidsthedsmæssigt er der nemlig ikke forskel på dem overhovedet. De færreste ville slagte deres hund når den er 6 måneder og spise den, men det er præcis det vi gør med grisene, kalvene i mælkeproduktionen og kyllingerne. På trods af, at der ingen forskel er på dyrenes evner og bevidsthed. Forskellen ligger udelukkende i vores tanker.


Vi er alle vokset op med kød, ost og æg. Vi har fået af vide vi havde behov for det. Vi har skabt en hygge omkring det. Vi har fra vores forældre og samfund overtaget ideen om, at "sådan er det bare". Det er blevet skabt som noget normalt, naturligt og nødvendigt for os.

Men vi er kommet langt med forskningen idag og vi er kommet langt i forhold til at stille spørgsmål til den måde vi lever på. Hvad der er normalt, er kulturbestemt og tilfældigt. Om det er naturligt, er hvad vi ligger i det, for der er intet naturligt i den animalske industri og vores krop kan ikke tåle varernes kolesterol og meget andet derfra. Vi ved altså at det ikke er nødvendigt.


Når vi tydeligt kan se, at noget ikke tjener os længere, andet end at det kan være rart at holde fast i gamle tanker, ideer og overbevisninger, bør vi så ikke kunne revurdere de tanker og overbevisninger og i stedet se på fakta og virkelig spørge os selv, hvorfor det er så vigtigt for os, at holde fast i de gamle vaner, når de nemt kan skiftes ud med nogen nye?


Grundstammen i veganisme handler om empati og ansvarlighed; at have empati med andre følende "jordboere". At tage ansvar for udviklingen på jorden i forhold til miljø og bæredygtighed, for vores sundhedssystem og den lidelse der er til stede i den animalske industri.


Det handler ikke om at være hellig, selvom det hurtigt kan lyde sådan. Fjerner man følelserne og ser objektivt på sagen og det der her står, så er det jo ret logisk:

  • Det er logisk og empatisk ikke at ville gøre skade på nogen der kan føle

  • Det er logisk og empatisk, at ville handle på bedst mulig måde overfor miljø og klima, på baggrund af det videnskaben fortæller os

  • Det er logisk at ville spise for at undgå livsstilsygdomme, som alle er sat i forbindelse med animalske produkter


Der er ingen logiske argumenter for at blive ved med at bruge dyr.


Kilder:

Miljø, klima og bæredygtighed

Sundhed, forskning

Videnskab om dyrenes bevisthed

Naturlighedsargumentet


Man kan naturligvis tale om, at avokadoer og andre ting også er skadelige, både for miljø, klima og mennesker, men man behøver ikke spise avokadoer og lign. som veganer. Samtlige rapporter om miljø og klima vurderer dog, at avokadoer eller ej, så er den bedste diæt for jorden den uden animalier. I linket foroven om miljø, finder du også rapporter om sojaproduktionen og meget andet.