• Lisel Vad Olsson

Ingen veganer kunne gøre mig til veganer. Det kunne kun dyrene.

Opdateret: juni 30

Jeg kan huske, fra før jeg selv blev veganer, at jeg havde en ide om, at veganere var sådan nogen punkertyper, som gerne smurte sig ind i teaterblod og lavede dramatiske scener for at få opmærksomhed også råbte de gerne af folk og virkede aggresive - eller i hvert fald enormt dramatiske.


Det var langt fra noget, som jeg selv kunne eller ville identificere mig med og jeg gjorde gerne lidt grin med dem.


Jeg synes virkelig ikke, at veganere virkede særlig indbydende og derfor havde jeg virkelig heller ikke lyst til, at lære mere om ideologien eller gå op i, hvad det egentlig var de ville eller mente og hvorfor de mente det.

Jeg lyttede faktisk slet ikke, da hele det dramatiske set-up og deres dramatiske fremtoning på ingen måde tiltalte mig. Jeg forstod det ikke, men vidste bare, at jeg ikke ville have noget med det at gøre. I dag forstår jeg set-uppet, men det gjorde jeg på ingen måde dengang.


Jeg blev altså ikke selv veganer ved at møde andre veganere.


Min vej til veganisme, var 100% min egen vej og min egen rejse. Der var ikke nogen der outreachede mig og der var ikke nogen, der lavede mad eller kage til mig.


Hele historien vil jeg ikke fortælle her - den kan læses her. Kort fortalt, så så jeg diverse doku'er, prøvede opskrifter af, mærkede på egen krop og fandt ud af, at det at leve vegansk er den blideste måde at træde på jorden. Netop det faktum gav mening for mig, for jorden i sig selv, har altid haft særlig betydning for mig.


Derefter satte jeg mig ind i den danske produktion af dyr - også var jeg veganer.

Jeg troede nemlig ikke på, at den danske produktion kunne være lige så slem, som de billeder og film man så fra udlandet. Jeg blev desværre klogere og naturligvis vil jeg ikke støtte andres lidelse og drab, hvis ikke jeg behøver det.


Jeg fandt ud af, at det at leve vegansk, ikke betyder, at man bliver til en anden person. Ens personlighed ændrer sig ikke. Pludselig lever man bare efter sine kerneværdier om ikke-vold.


Man finder ud af, at det ikke giver mening, at betale for indespærring, udnyttelse, diverse overgreb og drab på følende individer, når nu man bare kan lade være. Også er man endda med til, at gøre en positiv indsats for miljø, klima, biodiversitet og bæredygtighed. Som ny veganer finder man ud af, at det føles rigtig godt, at tage beslutningen om, at afstå fra, at støtte ethvert produkt, som på en eller anden måde er lavet ved, at avle på, indespærre og dræbe dyr.


Vi mennesker vil dog som oftest gerne tilhøre en gruppe. Derfor kategoriserer vi ofte os selv, som tilhørende en bestemt gruppe. Vi gør det dog kun, hvis vi føler os trygge og tilpas ved at være i den gruppe og kan se os selv i fællesskabet.

Det er ikke nemt, at gå ind i en udskældt minoritetsgruppe, som utallige myter og løgnhistorier fortælles om og generaliseres om næsten dagligt. Det er svært at sige "nej tak" til kød fra de nærmeste og dermed skille sig ud og pludselig opleve, hvordan de nærmeste alle er blevet til læger, filosoffer, ernæringseksperter og landmænd der ved hvad de taler om - på trods af, at alt deres viden kommer fra dårlig mediedækning og landbruget selv. Fra deres forældre som selv havde en forældet viden og fra samfundet, som ubemærket pludselig kan se sig selv, have en produktion, hvor over 140 millioner dyr om året - alene i Danmark, avles til mutationer som skader dem, indespærres i betonhaller og dræbes på samlebånd. Allesammen individer, som er bevidste og føler hvad der sker med dem og omkring dem.


I dag kommer der nye veganere til hver dag. Mennesker som har fundet ud af, at leve efter kerneværdien om, at hvis man kan undgå at deltage i andres lidelse, så skal man naturligvis undgå det. De handler nu på denne værdi om empati, medfølelse og ansvarlighed overfor de dyr vi deler planeten med og overfor planeten selv.

Det er alle slags forskellige mennesker, som omfavner veganismen. Det er punkeren, akademikeren, arbejderen, den enlige mor, landmanden, skolelæreren, den studerende, skolebarnet, pensionisten, danseren, atleten, den syge, sygeplejersken, den homoseksuelle, den konservative, venstremanden, socialisten, republikaneren, den kristne, folk fra Islam og alle de andre.


Hvad vil jeg egentlig gerne sige med dette indlæg? Er det en kritik af nogle former for vegansk aktivisme? Er det for at fortælle ikke-veganere, om det svære ved, at kalde sig for en minoritet og tage afstand fra noget, den store gruppe ser som normalt, naturligt og nødvendigt? Både ja og nej. Det er bare tanker. Jeg har ikke den gyldne løsning på noget som helst. Jeg ønsker, at når vi laver aktivisme, så tænker vi os om. Jeg ønsker, at dyrene skal være dem der ses. Jeg så ikke selv dyrene, når veganere lavede aktivisme. Jeg lavede ikke koblingen, for alt setuppet, det skyggede fuldstændig fra at kunne se dyrene. Jeg forstod ingenting før jeg så dyrenes kroppe, deres skader, deres kamp i gaskammeret, deres betonfængsler osv.


Ingen veganer kunne have gjort mig veganer - det kunne kun dyrene.


Facebook: https://www.facebook.com/liselvp


Instagram: https://www.instagram.com/lisel_vp/


Twitter: https://www.twitter.com/lisel_vp/


Støt mit arbejde her, da jeg ikke er lønnet: https://www.patreon.com/lisel

25 visninger

2020 Lisel Vad Olsson. Taler for Dyr. Veganisme.

Her er ingen copyright. Tag hvad du vil have.

100% for dyrene og naturen!

  • Twitter
  • Lisel_vp
  • Lisel - Veganerpartiet
  • Taler for Dyr