• Lisel Vad Olsson

Ingen angst her! eller....

Et mere personligt indlæg.


Jeg har altid været bange. Jeg har dog ikke været så bevidst om det, på samme måde som jeg er blevet idag.

Jeg har altid været utrolig bange for hvad andre mennesker mente, tænkte eller sagde om mig, eller noget jeg havde gjort, eller sagt, eller om hvordan jeg så ud.


Du kan måske forestille dig, hvor stor en hæmsko det er og det er først det sidste års tid jeg virkelig har kunne mærke, at sådan var det rent faktisk inden i.


Hver gang jeg har fundet sådan en overbevisning/hæmsko eller lignende i mig selv, så har jeg nægtet at ville være et offer for det og begyndt at arbejde hen imod, at "sådan skal det ikke være".


Det betyder i denne sammenhæng, at jeg ikke længere vil gemme mig.


Så det sidste års tid er jeg begyndt at komme frem fra pc'en. Komme ud og møde nogen nye skønne mennesker og turde tale åbent om og ikke bare skrive stille om veganismen.


For mig har det været svært at sige i åbne IRL sammenhænge at jeg var veganer, på trods af at veganisme ligger lige i min hjertekule, som en virkelig smart måde at træde blidt på jorden og handle i kærlighed til altet. Jeg har været bange for, at være en minoritet, bange for ikke at passe ind, bange for ikke at blive set som et gruppemedlem, bange for at skulle modtage kritik og angreb og dermed komme i konflikt med nogen og set ned på. Bange for, at de troede jeg dømte dem som onde eller dumme mennesker og ikke havde forståelse for deres valg og altså havde glemt hvordan det var selv at være ikke-veganer.


Bange for, at folk skulle tro, at jeg var sådan en der råbte af folk og ikke kunne lide dem. At jeg var sådan en som smurte mig ind i teaterblod og bare ville have opmærksomhed. Bange for at stå på mål for alle de myter og alt den fejlinformation, som der er om veganere og veganisme.


Bange for, at folk tæt på mig ville tale bag min ryg om, hvor ekstrem eller fanatisk jeg nu var blevet og hvordan jeg gjorde alting meget mere besværligt - bare ved at være mig.


Bange for at være sårbar.


Det er sikkert noget alle kan genkende i større eller mindre grad, men jeg er virkelig sådan en der rigtig gerne ønsker den totale indre frihed, så hver gang jeg finder en hæmsko, en ubevidsthed, så arbejder jeg direkte med den.


Så nu er jeg jo så begyndt at komme ud og jeg har fundet roden til frygten og det er jo netop vejen til frihed.


Jeg er kommet frem fra pc'en og har mødt og chattet med og lært nogen af de dejligste mennesker at kende.


Jeg har været til mælkeprotest og pelsprotest også; gået march, lavet outreach til Cube of Truth, stået med maske på, deltaget i musikvideoer for Asger B og været til vigil; delt foldere ud, blev mentor i Veganerudfordringen, lavet videoer med Veganerpartiet, støttet dem åbent og endda lavet videoer selv til Taler for Dyr, på trods af at jeg troede jeg aldrig ville turde vise mig selv på den måde. Jeg har endda også luftet tanken om The Liberation Pledge - det ultimative statement.

Jeg skal også holde tale til Dyrerettighedsmarchen d. 30 marts, hvilket jeg er super angst over og i det hele taget har jeg planer om, at være med til så meget som muligt for at tale for dyrene.

Altsammen ved siden af Universitet og mine skønne unger, som dog må komme i første række.


Ved siden af talen til Dyrerettighedsmarchen, er det allermest skræmmende dog, at jeg og min lille familie måske skal være med i en serie på TV2, som Nordisk Film står for at lave. Serien skal vise hvordan en eller flere veganske familier lever og hvilke udfordringer der kan opstå i mødet med en ikke-vegansk verden.

Nordisk Film kontaktede mig direkte for 10 dage siden. Jeg talte derefter med dem nogle gange og de var ret vilde med at komme igang. Så de har allerede været herhjemme og lavet en prøvefilm, som de så skal præsentere for TV2 også må vi se om det bliver ja eller nej.

Man må da i den grad sige, at jeg har fået smidt noget angst og går all-in, selvom det føles skræmmende at sige en masse ting med et kamera i hovedet. Ting som man ved andre mennesker kan have en stærk mening om, men også måske kan såre nogen.


Jeg har aldrig kunne lide at vælge side og aldrig kunne lide hele den der "os mod dem"-retorik.

Vi ER jo alle ET - det samme liv strømmer igennem os allesammen - United by Love og det er det jeg gerne vil kunne tale frem - altså kærligheden, ikke-volden og den universelle medfølelse.

Lige så snart man åbner munden kan det dog hurtigt opfattes som helligt, prædikende, fanatisk og overdrevet.

Det er svært at tale "enhed", når faktum er, at lige så snart man deler en holdning om, at man virkelig mener at det er forkert at støtte avl, indespærring, overgreb og drab på dyr og derfor ikke gør det, så taler man "os mod dem", fordi der sidder nogen som netop støtter den slags med deres penge og adfærd. Det er virkelig svært at komme udenom.


Men det er vel den chance man må tage <3


Springe ud i det, ikke være bange for at ytre sig og stole på at kærligheden sejrer...


<3



Og nu du er her, er du så ikke sød at give en vælgererklæring til Veganerpartiet, hvis ikke du allerede har gjort det? :) Klik her: https://mailchi.mp/vgpt/140


19 visninger

2020 Lisel Vad Olsson. Taler for Dyr. Veganisme.

Her er ingen copyright. Tag hvad du vil have.

100% for dyrene og naturen!

  • Twitter
  • Lisel_vp
  • Lisel - Veganerpartiet
  • Taler for Dyr