• Lisel Vad Olsson

Hverdagsfordomme

Jeg er jo veganer og tilhører dermed en minoritet. Minoriteter bliver ofte mødt af fordomme af majoriteten, hvilket i nogen tilfælde kan gøre det lidt besværligt at tale med folk, for man er ligesom nødt til at finde ud af, hvilke etiketter de har sat op imod en, så man kan kommunikere på et mere neutralt grundlag og komme forbi fordommene.


Her forleden handlede det om videnskaben om fisk i en samtale. Jeg argumenterede for, at videnskaben har bevist, at fisk er følende individer med et nervesystem og endda er set udvikle venskaber og at det naturligvis gør ondt på fisken at få en krog i munden eller når de mases sammen og kvæles i de store fiskenet.

Der blev hentydet til, at jeg som veganer jo læser forskningen på et vegansk grundlag (eller noget i den stil), hvortil jeg så svarer, at jeg altså blev veganer netop pga. videnskaben.


De færreste bliver ”bare” veganere af en eller anden sentimental forestilling om dyr og uhyggelige forestillinger om landbruget.
De fleste har faktisk sat sig ind i hvad der foregår, hvad det betyder og hvem dyrene egentlig er.

Jeg kan godt forstå at mange har en masse fordomme for de der storbyveganere. Jeg kan godt forstå at mange tror vi aldrig har oplevet noget på landet og om landbruget, men det er bare endnu en fordom. Jeg har malket både geder og køer, slagtet høns og endda været med til en insemination af en ko. Jeg har altså været på landet og jeg har også ment det hele var naturligt og indenunder lå der en overbevisning om, at det var nødvendigt, at sådan var det bare, havde det altid været og dermed også helt i orden og naturligt.


Jeg lærte at hunden var menneskets bedste ven og fortjente vores kærlighed og beskyttelse. At katte var kæledyr og undulater kunne bo i bur langt væk fra deres naturlige klima – bare de havde foder, vand og legetøj.

Jeg lærte at det var nødvendigt at have køer i stalde og drab af grise var ikke noget der blev talt om – det var bare noget der lå på tallerkenen og ingen stillede spørgsmål til det.


Af forskellige årsager blev min nysgerrighed vækket og jeg begyndte at undersøge videnskaben om ernæring, blev gjort opmærksom på hvor slemt det står til med miljøet og senere hvem det egentlig er vi betaler for, bliver udsat for systematiske overgreb, indespærring og drab i milliardvis om året. Fuldstændig unødvendigt.


Da jeg virkelig fandt ud af, at dyr ligner os langt mere end de ikke ligner os og at det ikke gav nogen som helst mening, at gøre forskel på dyrene og hvad vi mener vi kan udsætte dem for, så gav det jo sig selv at blive veganer – jeg var jo allerede veganer i hjertet, hvor kerneværdien er, at hvis man kan undgå at gøre skade på nogen, så undgår man det. Og det er jo egentlig bare det veganisme er.



2020 Lisel Vad Olsson. Taler for Dyr. Veganisme.

Her er ingen copyright. Tag hvad du vil have.

100% for dyrene og naturen!

  • Lisel_Talerfordyr
  • Taler for dyr på Facebook
  • Taler for Dyr