2020 Lisel Vad Olsson. Taler for Dyr. Veganisme.

Her er ingen copyright. Tag hvad du vil have.

100% for dyrene og naturen!

  • Lisel_Talerfordyr
  • Taler for dyr på Facebook
  • Taler for Dyr
  • Lisel Vad Olsson

Fordi jeg har lyst - En filosofisk gennemgang

Opdateret: 7. juli 2019


Her forleden dag læste jeg en filosofisk rapport, som argumenterede for veganismen(1).

I gamle dage var filosofferne dem, der var de kloge, og som lagde grundstenen til hvilken civilisation, vi skulle have og til vores skoler. Det er fra filosofferne at videnskaben udspringer, for det var dem med alle de store spørgsmål til verden kom: Hvordan fungerer naturen, mennesket, og hvordan hænger det hele sammen? Hvordan kan vi bygge en civilisation hvor alle trives? Det var dem der filosoferede længe over er moral og etik og mange andre store spørgsmål, som stadig har spor til hvordan vi lever og har vores samfund i dag.

Jeg vil (kort) gennemgå denne filosofiske rapports argument for veganisme her.

I 2016 udkom en filosofisk rapport fra Daniel Hooley som har en PhD i Filosofi fra Universitet i Toronto. Den hedder: "A Moral Argument for Veganism" og den vil vi gennemgå her. Og det bliver IKKE kedeligt :)

Vi er nødt til at starte med fundamentet for argumentationen i rapporten. Det fundament bygger nemlig på, at vi har en MORAL, hvorpå vi bygger vores holdninger til hvad der er rigtigt og forkert. Mener man, at der i virkeligheden ikke er noget man kan kalde rigtigt og forkert, så må man så huske på at være KONSEKVENT i sin overbevisning også kan man hverken sige at incest, vold, miljøsvineri, drab af uskyldige, voldtægt eller andet grumt er forkert - for der er jo i virkeligheden ikke noget man kan kalde rigtig og forkert og dermed heller ingen grund til at deltage i politiske diskussioner eller fordømme pædofile eller andre man ikke kan lide pga. deres handlinger.

Altså er fundamentet i denne argumentation, at vi HAR en moral, som fortæller hvad der er rigtigt og forkert og det jo præcis også det vi lærer vores børn, når vi siger de ikke må slå hverken hunden eller legekammeraterne, eller når vi fortæller barnet, at det er godt og sødt, at hjælpe sneglene væk fra cykelstien og sætte madkugler ud til fuglene og rigtigt at hjælpe katten når den har slået sig.

De skriver:

  1. Hvis en praksis forårsager alvorlig skade/lidelse, som er moralsk uberettiget, så er denne praksis moralsk forkert.

  2. Udøvelsen af at dyrke og dræbe dyr til mad forårsager alvorlige skader/lidelser for dyr og nogle mennesker.

  3. Disse skader er moralsk uberettiget.

  4. Så udøvelsen af at dyrke og dræbe dyr er derfor forkert.


Herunder gennemgås gennemgås argumenterne for hvert punkt, så vi får dykket ned i selve argumentationen om hvorfor man filosofisk kommer frem til, at det er forkert at dyrke og dræbe dyr.


1-

"Vi undgår generelle moralske teorier, men tilslutter os et moralsk princip, som alle plausible moralske teorier støtter og vores læsere sandsynligvis allerede accepterer: Bevidst at forårsage alvorlig skade/lidelse er forkert, med mindre det er berettiget - det vil sige, medmindre der er gode grunde til at forårsage dem". Læs gerne stykket et par gange og tænk over det der skrives. Er det nemlig ikke korrekt, at vi er enige om, at "bevidst at forårsage alvorlig skade/lidelse er forkert, med mindre det er berettiget - det vil sige, medmindre der er gode grunde til at forårsage dem"?

Det de mener her er, at vi mennesker har en fælles kerneværdi om, at det er forkert at forårsage lidelse for andre, når der egentlig ikke er noget behov for det. At vi mennesker generelt mener, at f.eks. vold er forkert, når det ikke er selvforsvar eller for generel overlevelse. Og det er forkert, fordi konsekvensen af vold er lidelse.


2-

Først må man her tilslutte sig det faktum, at forskere der studerer dyr konkluderer, at dyr har bevidsthed om tid og rum, sig selv og andre, evner for empati, hukommelse, foretrækker nogen dyr frem for andre, knytter bånd og venskaber, løser opgaver, leger, handler altruistisk mm. (2).

Det betyder at de ligner os langt mere end man før hen har troet. De ligner os meget mere end de ikke ligner os. Det er også bevist at de oplever både fysisk og psykisk smerte og dermed lidelse. Ligesom alle andre følende individer.

Derefter må man gå igang med at undersøge, hvad det egentlig er, at dyrene gennemgår som standardpraksis i den animalske produktion og finde ud af, om der er lidelse involveret.


Køer:

I selv den mest naturlige og dyrevenlige biodynamiske produktion, så er det ikke sikkert at koen slipper for at skulle insemineres, hvilket involverer en menneskearm inde i koens anus. Som alle andre dyr er der meget følsomme nerveforbindelser og man kan mærke koen skubber for at få armen ud igen. Sæden er tappet fra en tyr, måske på en ’tappe-fabrik’.

Kalven kan måske få lov at gå et par måneder med sin mor, men aldrig op til cirka 9 måneder hvor normal naturlig fravænning ville finde sted. Man har i undersøgelser fundet, at mor og kalv gerne går sammen i flere år og kan danne livslange venskaber, men det får de ikke lov til i landbruget.

1 gang om året gøres koen gravid, hvilket varer i 9 måneder. De bliver som regel sendt til slagtning i en alder af 5-6 år, da de herfra ikke længere vil kunne være en indtjening for landmanden. En ko kan blive op til 25 år.

I selv de bedste produktioner er der problemer med diarre og andre problematikker, som frie dyr ikke har.


Samme princip gør sig gældende for både høns, kyllinger og grise og ikke glemme de 17 millioner mink vi holder i små bure i Danmark. Og ikke at glemme, at de forskellige racer er avlet på en måde, hvor deres egen krop skader dem.

Man ved også, at koen sørger når kalven tages fra hende. Man ved det gør ondt at få brændt sine horn af som kalv og man ved, at de kalve der ikke kan give mælk, enten skydes til skrald eller slagtes til kalvekød efter at være holdt i mindre bure i op til 11 måneder og måske med lange kalvetransportrejser.


Det er også værd at huske, at en landmand har idag ikke kun har 10-50 dyr. Der er gerne flere tusind dyr i en enkelt besætning. Og alt er automatiseret i staldene, så der er så lidt arbejde som muligt for os mennesker.


At tro, at alle de 140 millioner dyr vi avler og dræber om året i Danmark alene, ikke oplever stor lidelse i løbet af deres levetid, er naivt.

Hvad menes der så med at nogle mennesker også lider under den animalske industri? For det første er der nogle undersøgelser der viser, at mange slagteriarbejdere får PTSD og stress generelt, netop fordi de skal lukke af for deres naturlige empati for dyrene, for at kunne udføre de handlinger deres job kræver af dem.

For det andet, så har det store miljømæssige konsekvenser for os mennesker generelt, da industrien er en meget stor synder i forhold til ren drikkevand, ørkendannelse, fældning af regnskov og meget andet.


For det tredje, så viser det sig, at plantekost generelt kan spare samfundet for milliarder i sundhedsvæsenet og at mange mennesker lider og dør af livsstilssygdomme pga. animalske produkter.

3-

I punkt 3 påstås det, at de lidelser dyrene gennemgår ikke er berettiget. Det påstås at det ikke kan retfærdiggøres, at lade dyrene gennemgå deres liv i produktionsmøllen.

Først må vi se på hvordan det normalt retfærdiggøres, at lade dyrene blive født, leve og dø som produkter:


Det er nødvendigt-argumentet mener at vi har brug for animalske produkter for at være sunde og raske. Dette argument er dog totalt modbevist i dag af de største ernæringsinstitutioner i verden og flere af vores nabolande. Der kan i nogle geografiske områder måske være grund til at indtage animalske produkter for at få nok kalorier eller lignende, men i vesten i dag og i andre udviklede lande, er det fuldstændig unødvendigt at deltage i produktionen af dyr.


Det er naturligt-argumentet, men dette argument holder heller ikke længere. Kort sagt, så er der intet naturligt ved systematisk avl af andre arter, manipulering og skamfering af deres kroppe og vi har aldrig i hele den "naturlige" historie, spist så mange dyr som vi gør idag og da slet ikke efter at have dem indespærret og taget ungerne fra deres mor. Hvis det skulle være naturligt at spise dyr, så skal vi selv ud og nedlægge dyret, men selv den mest erfarne jæger kan opleve bukkefeber og altså, at samvittigheden træder ind og kroppen begynder at ryste, så man ikke kan skyde dyret. Det oplever et ægte rovdyr aldrig!


Det er normalt-argumentet. I dette argument ligger også, at de fleste mennesker faktisk aldrig har tænkt over deres valg om at spise kød. De fleste mennesker har faktisk slet ikke fået et valg. Det har bare altid ligget på tallerkenen, smagt godt og var der bare. Så har far og mor lagt nogle værdier i kødet, som f.eks. at når det var steg var der ekstra hygge, eller fået myterne fortalt om at kød giver store muskler, eller mælk giver stærke knogler, eller en rigtig mand er jæger. Kød og det vi spiser generelt, bliver ofte en del af vores identitet, fordi vi netop ligger en masse værdier i det. Det får en signalværdi for os. Når der så kommer nogen og siger, at man altså ikke behøver at dræbe dyrene, så går man i baglås, for hvad med alt det man har lært?


Så er det svært at skille det normale, hvor opvækst, myter og vaner hører indunder, fra det faktum, at det er følende levende individer, som gennemgår lidelse for at ligge på tallerkenen. Vi har aldrig rigtig reflekteret og tænkt over, at de værdier vi ligger PÅ kødet, egentlig ikke har noget at gøre MED kødet.


"Jamen det smager godt og giver mig nydelse"-argumentet. Heri ligger det implicit, at nydelse (som god smag giver) er vigtigere end hensynet til dyrenes liv og de miljømæssige konsekvenser industrien har for andre mennesker.

Et godt eksempel for at demonstrere det absurde i dette argument kommer her og er taget fra rapporten:


Forestil dig en person som har en mindre produktion af dyr, udelukkende for at male med deres blod. Vedkommende spiser ikke dyrene. Det giver denne person en enorm nydelse, at male med dyrenes blod. Denne person ved da godt, at man både kan købe akryl-, olie-, eller anden maling, men foretrækker altså at få stillet sin malerlyst gennem dyrenes blod. Vedkommende inseminerer selv dyrene, holder øje med hvor mange der fødes og ved da godt der altid vil være nogen der dør som spildprodukter osv., men det fint, så længe der bliver ved med at være blod til at kunne male.


Er der den store forskel mellem at producere dyr for at få stillet sin lyst til at male med noget bestemt, i forhold til at få stillet sin lyst til en bestemt smag - som sagtens kan genskabes via planter?


Det at få en masse nydelse fra en bestemt handling, betyder ikke at denne handling i sig selv er rigtig. Bare tænk på mange andre mennesker som vi plejer at fordømme, når de får nydelse af handlinger som skader andre. Mennesker som f.eks. skader børn eller kæledyr som hunde.


Ligemeget hvad vi gør ved dyrene og hvordan vi gør det, så handler det om LYST og har intet at gøre med behov. Men en LYST som godt kan tilfredsstilles på anden vis, hvilket enhver veganer vil kunne skrive under på - de har stort set allesammen selv elsket kød, æg og ost.

4-

Rapporten konkluderer altså, at da det ikke kan retfærdiggøres at lade dyrene gennemgå lidelser, fordi vi har lyst, så er det forkert at støtte og deltage i en industri og praksis, som netop påfører denne lidelse på dyrene og andre negative konsekvenser for både jord og mennesker.

I rapporten gennemgås flere argumenter. F.eks. at mennesker gerne må bruge/dræbe dyrene, fordi vi er mere intelligente og bare "står højere i værdi" end disse dyr og mange andre klassiske argumenter. Alle de argumenter vi pludselig begynder at bruge for at lukke øjnene for det moralske fundament vi alle deler:


At det er forkert at påføre skade, på nogen der kan lide under denne skade.

Ligegyldig hvor intelligent nogen er, eller hvordan de ser ud, så står og falder det hele med, hvor meget lidelse de kan opleve i forbindelse med det der sker med dem.


Der er også dem der mener, at hvis det bare er engang imellem, så er det vel okay? Men er det nogensinde okay at vælge indespærring, udnyttelse og drab for et andet individ, bare fordi man engang imellem har lyst?


Gør dig selv en tjeneste og dyk ned i produktionen, men ikke mindst i forskningen om dyrenes bevidsthed, så du lærer mere om HVEM dyrene egentlig er og læs gerne den filosofiske rapport, så du får alle argumenterne med.


Først når du virkelig har sat dig ind i forskningen og TAL og FAKTA fra industrien og selv reflekteret, kan DU SELV tage et oplyst valg baseret på hvad DU mener er RIGTIGT og måske begynde at leve efter din egen kerneværdi:


At vold, indespærring og udnyttelse ikke bør være noget vi udsætter andre for, hvis ikke det er nødvendigt for vores egen sikkerhed og overlevelse.



Kilder:


Den filosofiske rapport:

https://animalstudiesrepository.org/cgi/viewcontent.cgi?article=1005&context=acwp_aafhh


De største videnskabelige rapporter om miljø, klima og bæredygtighed. Også rapporten med tal og fakta fra den danske natur, 'Sådan Ligger Landet':

https://www.talerfordyr.dk/miljo-klima-og-baeredygtighed


Sundhed og Ernæring - Rapporter og udtalelser fra de største og vores naboer:

https://www.talerfordyr.dk/sundhed-og-ernaering


Rapporter og udtalelser fra forskere om dyrs bevidsthed og evner:

https://www.talerfordyr.dk/blog/dyrenes-bevidsthed


PTSD hos slagteriarbejdere:

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4841092/ og https://heinonline.org/HOL/LandingPage?handle=hein.journals/geojpovlp15&div=17&id=&page= og https://www.texasobserver.org/ptsd-in-the-slaughterhouse/ og https://mercyforanimals.org/slaughterhouse-workers-have-ptsd-from-killing