2020 Lisel Vad Olsson. Taler for Dyr. Veganisme.

Her er ingen copyright. Tag hvad du vil have.

100% for dyrene og naturen!

  • Lisel_Talerfordyr
  • Taler for dyr på Facebook
  • Taler for Dyr
  • Lisel Vad Olsson

En oxymoron - verdens største selvmodsigelse

På engelsk hedder det "an oxymoron". Altså en sammensætning af ord, som egentlig er en totalt selvmodsigelse eller beskrivende af et paradox. Fx. bitter-sødt, virtuel virkelighed, levende død, høj hvisken, gamle nyheder.


Mange af vores daglige selvmodsigelser eller paradokser, tænker vi egentlig ikke over i vores sprog. Men vi støder på dem næsten hver dag. På den måde er det ret sjovt at holde øje med sproget, men det er nu ikke det, som dette indlæg omhandler.


Jeg vil nemlig i dette blogindlæg skrive om en bestemt kæmpe selvmodsigelse. En som ikke er så sjov. En bizar selvmodsigelse, som meget friskt bliver brugt af næsten enhver. Nærmest som en undskyldning for en opførsel, som man jo egentlig i virkeligheden, hvis man skal være ærlig, godt ved ikke er okay. Et udtryk, som på ingen måde giver nogen mening at sætte sammen, når man rigtigt ser nærmere på ordene: human slagtning.


Kikker man i forskellige ordbøger, så er det hver gang disse to definitioner man får af ordene, human slagtning:


Human definition:

- En human etik, er en etik, hvor intet enkelt individ ofres for de andres bekvemmeligheds skyld og/eller for at tjene andres interesser.

- Andre ord til sammenligning: medmenneskelig, medfølende, barmhjertig.


Slagtning definition:

- At dræbe, og derefter skære, rive eller flå i stykker.

- Andre ord til sammenligning: mord, partering


Følger man de sproglige definitioner, så må det altså betyde, at:

- hvis individdet ikke ønsker at dø,

så kan det aldrig være humant at slå det ihjel.


Hvis nogen kæmper for at trække vejret, kæmper for at beholde livet, forsøger at undgå det der sker og det der skal ske, så er det altså ALT andet end humant, medfølende og barmhjertigt, at tvinge vedkommende til at gå i døden.

Ingen af slagtedyrene i den animalske kød, æg og mælkeindustri går frivilligt i døden. Det er derfor slagterne og landmændene har stødbolte, kæppe eller lignende, som de presser dyrene afsted med.


På enhver film fra et slagteri kan det høres hvordan grisene skriger, når de bliver gasset og hvordan køerne forsøger at vende om og gå væk fra slagteren.


Angste, forvirrede og sørgmodige øjne er det man ser.



Der er ingen barmhjertighed eller medfølelse ved, at tage livet af nogen der ikke ønsker at dø. Oveni er der det faktum, at ingen mennesker her i vesten behøver at slå ihjel for, at kunne leve super sundt med masser af energi. Dermed er det et faktum, at vi slår ihjel pga. lyst. Det være sig lysten til en tilvænnet smag, som man dog ligeså godt kan få tilvænnet til noget andet, hvor der ikke er nogen ofre involveret og hvor madvaren er langt mere bæredygtig og klimavenlig. Og udover smagslysten har vi så tradition, kultur og det, at det jo bare er normalt at spise dyr.


Men vi er mange der ikke længere mener, at det bør være normalt længere. På samme måde som mange mente det engang vedr. f.eks. slaver, kvindeundertrykkelse og retten til at slå børn.

Dyrene lider når de indespærres, udsættes for rutinemæssige smerter og overgreb og de kæmper alle for deres liv i sidste ende. Oveni hatten ved vi at det er en kæmpe katastrofe for miljøet, at vi avler og udnytter disse dyr og vi ved det ikke gavner vores helbred. Så bør normalen ikke være noget andet?


Bør det ikke være normalt, at vi ikke lader andre lide, som ligegyldige produktionselementer i en gigantisk industri af systematiseret avl og drab?
Bør det ikke være normalt, at vi gør hvad vi absolut kan for miljø, klima, natur, bæredygtighed og ansvarlig omgang med vores ressourcer, både for os selv og fremtiden?
Bør det ikke være normalt, at vi handler i omtanke og medfølelse for hinanden, de dyr vi deler jorden med og jorden i sig selv?

Når nu vi ved, at dyrene er bevidste, intelligente individer, så er det egentlig ret ekstremt, at vi som menneskehed uden at blinke med øjnene, avler, udnytter og dræber over 100 milliarder af følende, bevidste individder om året, når vi på ingen måde har behov for det og i samme handling dræber vores biodiversitet og trygge fremtid på jorden. Det ER altså ekstremt og endnu mere ekstremt, at så mange lukker øjnene for det.


Også bruger vi en masse undskyldninger for at fortsætte det ekstreme og banker i bordet, for at beholde vores RET til denne ekstreme vane af udnyttelse og smag.

Vi fjerner nyfødte unger fra deres mor, eller banker dem i betongulvet foran hende og nægter hende og ungen at udfolde deres mor-barn-natur, alt i smagspræferencens og traditionernes navn.

Vi gør systematiske smertefulde overgreb, som haleklip, kastration, hornafbrænding, næbtrimning mm., bare fordi at sådan er det - det er effektivt og vi skal tro på, at dyrene har det godt mens de lever i det.

Kylling, gris, lam og kalv er dyrebørn. Unger der er fjernet fra deres mor, som vi udnytter til avl eller mælk. Oksekød er udslidte, trætte flergangsmødre fra mælkeinudtrien, som ofte ikke engang har kræfter til at gå ind til boltpistolen.

Vi avler dem så hårdt, at deres kroppe ikke længere tjener dem som den burde. Den gør ondt, er for stor, føder for mange unger på en gang.


Hvor kommer vores RET til at behandle andre så grusomt? Også endda at kalde det for humant...


Der er intet humant, medfølende eller barmhjertigt (eller fornuftigt), ved den animalske landbrugsindustri.



Hvis du er i tvivl om, om noget er humant, så spørg dig selv om du ville have det gjort mod dig selv. Hvis nej, så er det ikke humant !


Tilmeld dig Veganerudfordringen idag!


Svar på typiske spørgsmål om protein, landbruget økonomi, vegansk landbrug, myter om veganisme osv. Altsammen med kilder til forskning og data.


Kildeliste mm., til forskningen om dyrs bevidsthed