• Lisel Vad Olsson

Det kan være hårdt med andre mennesker

Opdateret: 17. maj 2019

Vi mennesker er så forskellige og vi ser den samme ting på hundrede forskellige måder, med endnu flere forskellige nuancer. Det kan være en kamp, at få andre til at forstå hvorfor man ser og forstår tingene på den måde man gør. Det kan faktisk være virkelig frustrerende. Derfor undgår vi mennesker ofte at udtrykke os, sige vores mening eller fortæller hvorfor noget er svært for os. Vi lukker både munden i og holder følelserne tilbage. Lader som ingenting og gemmer os væk eller laver en form for facade. På den måde undgår vi en evt. konflikt og dårlig stemning. Prisen er bare, at vi går på kompromis med os selv. Det kan naturligvis være fint nogen gange og være på sin plads, men andre gange er det måske på tide at man får sagt fra og netop får passet på sig selv.


Længere nede i dette indlæg er der grafiske billeder og links til endnu mere af det. For hvis du ønsker at forstå indlægget til fulde, så kan det være nødvendigt at se det veganeren ser. Det er dog langt fra de værste billeder, men alle er fra Danmark.



2018 var året hvor jeg begyndte at komme mere ud blandt veganere. Jeg startede til Cube of Truth, var med i The Animal Rights March 2018 og protester mod pels. Jeg besluttede mig også for at se med egne øjne, hvad det er jeg så ofte skriver om og ser billeder af. Ønske at forstå og vide mere og netop det vil jeg starte med at fortælle om, inden vi vender tilbage til indledningen.


Blandt andet besøgte jeg i 2018 Århus Slagtehus med The Save Movement, som jeg har skrevet om i dette indlæg:

Jeg får øjenkontakt med en af køerne og det jeg ser, får straks tårerne til at falde. Jeg krymper helt sammen indvendigt. Hun viser mig den lidelse som jeg altid skriver om. Hun viser mig den meningsløshed der er indlejret i denne her systematiske drabsmaskine. Tårerne vælter frem og det eneste jeg kan, er at sige undskyld, undskyld, undskyld. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg aner ikke hvor det kommer fra, men det var det eneste jeg kunne. Hun kigger inderligt på mig og jeg ser hende og er knust indvendigt af afmagt over denne her meningsløse vold hun går igennem.

Jeg lærte den dag, at alle de film, klip og billeder man ser veganere vise frem er alt andet end overdrevede. De ER den rå virkelighed ! Følg #dairykilled416 og læs om hende her.



I sommers mødte jeg de dejligste grise på Dyrenes Frie Farm. Jeg hørte deres historier om hvordan de endte på farmen og lærte om deres individuelle personligheder og oplevede hvor kloge, rare og kære de er.

Vi lavede en lille film derfra til Venner med Dyrene på youtube og det kan ikke udtrykkes nok hvor meget vi glæder os til at besøge dem igen og også få en tur til Fields of Freedom, hvor man også kan møde køer reddet fra industrien.


Det var en stor oplevelse at se hvor kæmpe store de her grise bliver. Det er langt fra den størrelse man ser i lastbilerne på vej til slagteriet. Grise bliver gasset 6 måneder gamle. De er bare unger. Børn der aldrig har været udenfor og leget, lært et par triks af deres mor eller haft trynen i frisk regnvåd jord. På Dyrenes Frie Farm har de deres helt egen kilde fyldt med mudder. De vælter sig ned i græsset, så snart man rammer det rigtige punkt på maven og er ikke spor anderledes end den hund eller kat du kender og elsker hjemmefra.


Ekstremt og fanatisk


I november så jeg filmen nedenfor. Den viser klart, at grise fra Danmark der ankommer til slagteriet, har haft et kort og forfærdeligt liv. De er fyldt med skrammer, sår, blå mærker og angst. 99% af alle de grise der avles, produceres og dræbes i Danmark, er præcis den slags grise. Det gælder 40 millioner grise om året i Danmark alene inkl. de 9 millioner der dør kort efter fødslen, fordi det liv de bliver født ind i er så unaturligt og hårdt. I skraldespanden med dem til ingen verdens nytte.



"It Never Ended" (filmen herover) er flot lavet og værd at se og gjorde et kæmpe indtryk på mig og jeg er glad for at jeg ved og har turde åbne øjnene og se for mig selv. Også selvom det var svært at se til ende.

Det var også året, hvor jeg så 2 høns blive reddet fra en "fritgående hønsegård". De så forfærdelige ud. Manglede fjer og var tydeligt mishandlede dyr.

Det er absurd at vi tror, at man kan have hundredevis eller tusindvis af dyr på samme sted og tro på, at de alle har det godt og trives. Især når de som høns ikke er skabt til at være i flokke på over 50 dyr (nogen skriver 25 dyr).



2018 har været året hvor min empati med dyrene voksede. Før har jeg bare tænkt mere logisk som nedenstående her:


At hvis man kan undgå at skade nogen, så skal man da undgå det.
Dyr kan føle smerte og lide - man skader dem når man indespærrer, udnytter og dræber dem.
Det er ikke nødvendigt at skade dem og derfor skal det undgås.

Nu mærker jeg dem mere og dermed ønsker jeg også at gøre mere for at ændre hvordan vi behandler dyr og tænker om dem.

Ligesom jeg ville blande mig hvis jeg så nogen mishandlede en hund eller hest, ligesådan ønsker jeg at blande mig vedr. de millioner af dyr vi mishandler her i Danmark. For vi har INGEN grund til at behandle dem som vi gør. Hverken økonomiske eller andre grunde som retfærdiggør det bare en smule.


Sådan er det ikke i Danmark - det er bare propaganda


En af bivirkningerne ved at have set, hørt, lugtet og lært, vil tage os tilbage til indledningen om, at vi ofte holder vores følelser og det vi ved er sandt, for os selv. Det er nemlig rigtig svært at se på andres deltagelse i at lade lidelsen fortsætte. Folk man elsker og holder af, som med glæde med deres pengepung og handlinger, fortsætter med at lade industrien køre videre med den systematiske vold og overgreb på dyr.

Man sidder ved bordet og forsøger med alle kræfter at ignorere hvad der foregår, kun for at bevare den gode stemning. Man forsøger at glemme hvad man har båret vidne til og hvad der er gået forud for de lig som ens medmennesker gnasker ubekymret i sig. Der er jo ingen der har lyst til at høre om den mishandling der foregår, mens de sidder og spiser mishandlingen.


Man forsøger at glemme at alle samtlige miljøforskere og klimaforskere råber op om, at vi skal stoppe denne ødelæggende industri og man forsøger at glemme, at de mennesker man holder af, helt automatisk er i langt større risiko for både diabetes 2, hjertekarsygdomme og flere former for cancer og at industrien i sig selv koster os milliarder i sundhedsvæsenet.


Og det sker lige for øjnene af en. Fadene med de mishandlede dyr bevæger sig rundt om hovedet på en og man skal høre på folks kommentarer om hvor "lækkert" det er at spise de her tilberedte lig.

(Jeg beklager ikke mit ordvalg - det er fakta).


Videnskaben om dyrs bevidsthed og evner



Jeg har ikke lyst til at være ved de borde længere. Jeg har ikke lyst til at lade som om, at det er helt okay at støtte unødvendig udnyttelse, indespærring, lidelse og drab. Jeg har ikke lyst til at føle, at jeg er tvunget til at holde mund og smile, mens mishandlede stykker af dyr er overalt omkring mig.


Jeg er helt med på, at det er virkelig svært at forstå for nogen, som ikke rigtig er med på det faktum, at dyr har de samme forudsætninger som os, i forhold til bevidsthed om sig selv, følelser, empati, altruisme osv.

Jeg er helt med på, at hvis man ikke har set lidelserne med egne øjne, så kan det være svært at tage seriøst og derfor henleder jeg opmærksomheden på de film og billeder der deles her.

Jeg er også med på, at det er virkelig svært at lægge et helt liv af indoktrinering og myter fra industri og myndigheder fra sig. - Hvis man da overhovedet har lyst til at tage de kulturelle skyklapper af og se for sig selv, bruge sin empati og medfølelse og virkelig sætte sig i dyrenes sted.


Dyreværnsloven - en gennemgang


Jeg er med på alle de der ting, men det ændrer ikke på hvor svært det er som veganer, at sidde til bords med produkter fra en så direkte lidelsesfuld industri med SÅ mange negative konsekvenser for både dyr, jord og mennesker.


Det er derfor det kan være en lettelse at tage The Liberation Pledge, hvor man skriver under på at tage afstand fra og dermed ikke sidde til bords hvor folk spiser kød.



Hvorfor støtte op om systematisk:

  • Avl - hvor dyrenes kroppe er så fremavlet at kroppene ligefrem skader dem

  • Drab - når det slet ikke er nødvendigt for vores eget liv

  • Indespærring - når dyrene på ingen måde fortjener at blive behandlet som fanger

  • Udnyttelse - når vi kan vælge at bruge noget andet, som ikke kræver andres lidelse

  • Overgreb - arme op i køers anus, indhentning af dyrenes sperm ved egen håndkraft, stimulering af søer, afbrænding af horn, klip af næb, tænder og haler, kastrering uden bedøvelse, mærkning af kroppene og meget mere


Og hvorfor lade som om, at det er helt okay det der foregår?


Hvorfor lade som om, at den systematiske producering af 56 milliarder landbrugsdyr om året, er helt okay og uden fatale konsekvenser for os?


Lad os komme videre som mennesker og droppe den absolut unødvendige vold, som ligger på vores tallerkener og lad os sige fra overfor den !

Vold hører kun hjemme ved selvforsvar og ingen af disse dyr har nogensinde gjort os ondt. Lad os stå ved vores kerneværdier om, at alt vold er forkert, når vi så nemt kan undgå det.


Det er svært at se på, at denne kerneværdi i så høj grad ignoreres og volden gjort til normal dagligdag...



2020 Lisel Vad Olsson. Taler for Dyr. Veganisme.

Her er ingen copyright. Tag hvad du vil have.

100% for dyrene og naturen!

  • Lisel_Talerfordyr
  • Taler for dyr på Facebook
  • Taler for Dyr