• Lisel Vad Olsson

Betinget, diskriminerende medfølelse eller universel medfølelse?

Opdateret: 26. mar. 2019

Det her er faktisk et af de allerførste blogindlæg jeg lavede og nu har jeg lige taget det frem igen og finpudset det lidt.

Til at starte med vil jeg lige beskrive to vigtige begreber: Medfølelse og empati. Empati betyder, at man er i stand til at forestille sig, hvordan en specifik situation må være for en anden, uden selv at have prøvet det. Altså evnen til, at sætte sig i en andens sted og situation og via medfølelse føle MED vedkommende. Ikke at have medlidenhed, som ofte kan opleves ret nedladende, men at forstå og sætte sig ind i hvorfor en person f.eks. græder og føle med vedkommende, som ligemænd.


Vi oplever ofte medfølelse med vores nære og kære. Men selv der , hvis vi skal være ærlige, kan vi også ofte opleve, hvordan vores egne interesser og holdninger kan influere på hvordan vi opfører os mod de kære. Hvordan vi taler om dem eller til dem.


Der er en overdrevet mangel på empati og medfølelse generelt rundt om i verden. Vi taler grimt om folk vi ikke forstår. Vi generaliserer hele befolkningsgrupper. Vi sviner minoriteter til. Er nogle uenige med os på Facebook, så er vi hurtige til at kalde dem alt muligt nedsættende eller tale ned til dem, i stedet for lige først at forsøge at sætte os i vedkommendes sted – være nysgerrig og åben og gerne lige vente med at lytte efter ens eget behov for at hævde sig selv og retfærdiggøre sig selv. Vi glemmer at se os selv i spejlet, inden vi udtrykker os overfor og dømmer andre og dermed starter eller deltager i en uendelig debatkrig som er blottet for at finde løsninger og hinanden, men udelukkende handler om at have ret og retfærdiggøre sig selv også selvom man evt. præsenteres for fakta.


Jeg ønsker at vi finder hinanden...


Jeg har altid været meget fascineret af diverse ”spirituelle mestre” og deres snak om indre frihed, medfølelse og universel kærlighed. Jeg har i min iver efter selv at opleve hvad disse mestre peger på trænet og observeret fænomenet ”medfølelse”. Jeg fandt ud af, at jo mere jeg kunne se og acceptere af grimme sider i mig selv, jo mere rummelig og medfølende oplevede jeg verden indefra. Det gamle ordsprog ”Du kan ikke elske andre før du elsker dig selv”, kommer virkelig til sin ret her. Jeg fandt ud af, at jo mere jeg kunne se og åbne op for det grimme i mig, jo mere fri og medfølende blev "min" verden. Jeg fik forståelse, eller i hvert fald mere accept af andre og der hvor de var. Det gav mig dermed mere ro og åbenhed til at lytte, lære nye ting og også have overskud til at handle på den nye viden.


Det var bare en facet af medfølelsen. En anden ting der skete var, at pludselig virker livet mere levende, fordi glæden bare er større.


Når hjertet – altså medfølelsen – på den måde trænes og observeres, så er der den bivirkning, at man føler sig gladere og mere levende. Jeg tror man mærker sig selv mere og hvad man har brug for i krop og sind.


Jeg blev åben overfor at lære, hvad jeg egentlig bidrager med af lidelse.


Af flere andre årsager, satte jeg mig ind i hvad der foregik i de industrier som bruger dyr i deres produktion. Jeg fandt ud af, at det bidrager enormt til miljøødelæggelse, CO2-udledning og dyrene lider noget så frygteligt pga. avl, systematiske overgreb, indespærring og drab på samlebånd.

Det gik op for mig, at jeg på ingen måde kunne retfærdiggøre at være med til følende levende væseners fangeskab, lidelse og død. Det giver jo netop ingen mening at deltage i det!


Jeg stillede mig selv disse spørgsmål:


Hvordan kan vi nogensinde lære vores børn om ægte medfølelse på jorden, hvis den ikke kommer fra et universelt sted i os? Kan ægte medfølelse diskriminere? Kan ægte medfølelse kun være berettiget nogle gange? Eller er ægte medfølelse en tilstand vi skaber i os selv, som en måde at se og handle i verden på hele tiden? I hvert et Nu.

Jeg tror mere og mere på, at vi har brug for en verden, hvor børn - og voksne, lærer om den form for medfølelse og empati, som ikke diskriminerer mellem sorte og hvide, kristne og muslimer, kvinder og mænd, hunde og grise, giraffer og køer, undulater og kyllinger, kaniner og gæs.


Et barn der lærer ikke at gøre forskel på dyr, mellem dyr – snegle på vejen og grisen i stalden – hunden derhjemme og hønsene i hønsehuset – lærken i reden og koen der får taget sin baby, eller mellem mennesker, bliver et barn der lærer, ikke at acceptere, at være med til nogen form for lidelse i verden og vil forsøge ikke at skabe det selv.


Det barn vil have forståelse for, at det er værd at undgå at bidrage til lidelse, så vidt det er praktisk muligt. At koen, hunden, de kristne, muslimerne, isbjørnen, delfinen, hesten og hønen ALLE er i stand til at lide. De er ALLE levende og har de samme fysiologiske og psykologiske elementer der skal til, for at føle på samme måde.


En vegansk livsstil er en medfølende livsstil. Det er en måde at tage afstand til normen, som har en betinget diskriminerende medfølelse. Normens betingede diskriminerede medfølelse handler om, at vi passer på hunden, men ikke på grisen. Vi kan lide heste, men ikke kyllinger. Vi elsker delfiner, men betaler for shows hvor de ingen frihed har. Vi elsker elefanter, men bliver ved at støtte en zoo, hvor de aldrig vil kunne leve og være frie, som de kan i Afrika eller Asien.

Min egen veganske livsstil starter med mig selv! Jeg vil ikke være med til at skabe lidelse for nogen overhovedet. Om det er i en debat på Facebook, så skriver jeg altid pænt og klart. Er det i samtaler IRL gælder den samme regel. Jeg er dog opvokset på Nørrebro og det afspejles somme tider i mit sprog, men dem der kender mig ved hvor det kommer fra (også er der de sidste 5%, hvor jeg ”glemmer” medfølelsen eller hvor en naturlig vrede eller lign. får lov at få luft). Denne medfølende livsstil er vigtig. Den nærer mit humør og hjerte og den gør en forskel. Både for de mennesker der er omkring en, men også for de milliarder af dyr på jorden, som bliver holdt i fangeskab mod deres vilje og bliver slået ihjel mod deres vilje, selvom vi overhovedet ikke har noget som helst næringsmæssigt behov for det.


Jeg brænder for at invitere alle til at undersøge og blive nysgerrige på denne universelle medfølelse. Denne del af vores hjerte, hvor vi ved at alt i virkeligheden er et, at vi alle er lavet af samme stof, ønsker livet, friheden og at være fri for smerte.

Det skriger i mig at kunne vise og fortælle hvor fantastisk det rent faktisk føles, at lade sig lede af medfølelse og omsorg for alt liv og ikke kun for de udvalgte få.


Hvert et skridt efterlader et fodspor på jorden – tænk en verden vi ville opleve, hvis vi alle efterlod spor af medfølelse i stedet for lidelse og ligegyldighed overfor andre.


Universel medfølelse er vejen frem <3


2020 Lisel Vad Olsson. Taler for Dyr. Veganisme.

Her er ingen copyright. Tag hvad du vil have.

100% for dyrene og naturen!

  • Lisel_Talerfordyr
  • Taler for dyr på Facebook
  • Taler for Dyr