• Lisel Vad Olsson

At kvantificere lidelse - Hvor mange dyr dræber vi egentlig?

Opdateret: apr. 10

Vi hører mange tal blive smidt rundt i de veganske kredse. Den voldsomme grusomhed i verden er forbløffende og vores sind kan slet ikke rumme helheden af det.


Dette indlæg handler om, hvad der skete, da Emily fra Bite Size Vegan forsøgte at kvantificere de lidelser, som vi mennesker påfører andre arter.

Dette indlæg er altså frit oversat fra hendes blog og du kan finde den originale artikel her eller se den video, hvor hun fortæller og viser det hele. Hun kan stærkt anbefales!


Emily fra Bite Size Vegan

Mens dette indlæg stadig indeholder statistiske data, vil det ikke være så omfattende, som jeg oprindeligt havde håbet på og indlægget vil indeholde en hel del mere patos, da jeg vil dele erfaringen med at finde ud af disse tal. Alle de data jeg nævner, vil blive knyttet til bestemte kilder i indlægget, sammen med nogle yderligere oplysninger i bunden.


Hvorfor i det hele taget gøre det her arbejde? Hvad kan det at tælle dyrene overhovedet opnå? For at svare på dette vil jeg henvise til Harish Sethu, som er bag bloggen: Counting Animals hvor han skriver:


"Velkvalificerede kvantitative oplysninger har en rolle at spille i at bygge overbevisende argumenter, producere pålidelig litteratur, vælge effektive former for aktivisme og fremme et troværdigt billede af bevægelsen på det offentlige område."


Det er vigtigt at indse det egentlige omfang af vores indvirkning på dyr og være i stand til at dele pålidelige data, når vi debatterer. Tro det eller ej, statistikker kan ændre holdninger. Og jeg er enig med Harish om, at når vi bruger falske eller ikke-bekræftede data, uanset hvor emotionelt overbevisende de er, giver et dårligt ry til veganere og vores fælles sag. De kvalificerede og bekræftede tal og undersøgelser er forfærdelige nok i sig selv. Vi behøver ikke at overdrive eller forfalske data.


Jeg brugte over 48 hele timer på at gennemgå FN’s fødevare- og landbrugsorganisation’s side med statistikker. Derefter har jeg kigget på ting, som de ikke dækker, hvilket er alle marine liv, enten ved direkte slagtning, som bifangst eller de vilde fisk der dræbes for at fodre de opdrættede fisk vi faktisk spiser, eller dyr der bogstaveligt talt lider og dør inden slagtning.


Du vil måske være overrasket over at få at vide, at tallene er intet i forhold til dem, der dør for pels (skønsmæssigt 9.855.840 i USA alene), i internater (anslået 4.000.000 alene i USA) og ved vivisektion (anslået 11.646.000 i USA alene) kombineret med mindst 113,5 millioner *, et tal afledt af kun kyllinger som lidende dør (i alt 139.017.000 i USA).


Eller alle dem i mælkeindustrien og æggeindustrien hvis kroppe ikke kan klare produktionen og derfor bliver gjort til kæledyrs- eller minkfoder og alle de millioner af hanekyllinger, som gasses eller blendes, bare pga. deres køn ved fødslen, eller mødrene til de æg der spises, eller kalvekødet fra unger der tages fra deres mor lige efter fødslen.


I Danmark drejer det sig om lige omkring 100 millioner kyllinger og høns om året, 500.000 køer og 30 millioner grise + alle de cirka 10 millioner smågrise der går tabt (dør f.eks. lige efter fødslen) og ryger i en DAKA-spand i stedet for på slagteriet.


Eller dem der slagtes for deres hud og pels via strøm i kønsorganerne (17 millioner mink gassses alene i Danmark om året); eller dem der slagtes i religiøse ritualer eller ofringer, som f.eks. er cirka 20,000 geder der slagtes hvert år ved Dhading templet i Nepal eller de estimerede 250,000 ofringer ved Nepalese Gadhami festivalen i 2009.


Eller dem der dør i laboratorier, animal shelters, i rodeoer, circuser, zoos, racing, marineparker, blood sports, trafikulykker, fra foruening eller displacement eller jagt - eller ved bare at blive forladt.


Jeg gravede igennem tallene fra ’kill counteren’, hvor jeg hurtigt fandt ud af, at det ledte tilbage til tallene fra FN’s FAO. Så jeg regnede med, at de brugte de statistikker på FAO-databasen, der viste ’head counts’, hvilket betyder det faktiske antal dyr og brugte det som min base.

Men fra Harish fandt jeg senere ud af, at disse tal kun er antallet af dyr på et givet tidspunkt. Det er altså bare et lagernummer.

For at finde antallet af faktiske slagtninger, skal man se på en kategori kaldet “livestock primary”, hvor alle data er angivet efter vægt.


Så, for at finde det faktiske antal individer dræbt, skal man kende gennemsnitsvægten af kød, der kunne hentes fra hvert dyr. Selvfølgelig er der den ekstra udfordring, at gennemsnitsvægten varierer meget fra land til land. Og selvom USDA (ligesom Danmark) indeholder statistikker for individuelle dyr, er vi tilbage med at gætte på et globalt nummer.

Så kiggede jeg på alle de undtagelser, der ikke er nævnt, men som jeg allerede har været inde over (og nogle jeg stadig ikke har nævnt) med det endelige mål at komme med et tal uden lig noget vi har set før.


Men jeg har ikke noget tal til dig. Og det er der ingen der har. Selv kill-tælleren er i bedste fald ud fra et skøn, som man har fået ved at se på estimater over estimater.


Vi ved altså ikke, hvor mange dyr vi dræber hvert år. Og endnu mindre ved vi, hvor mange der dør af lidelse fra ren og skær elendighed eller endda hjertesorg. Vi kender slet ikke omfanget af den skade vi forårsager.

Jeg gjorde mit bedste, for at finde de data jeg kunne for alle disse væsener, men desværre anerkender vi som samfund ikke deres liv nok til, at bemærke deres liv og død. De er mindre værd end et mærke på et papir. Du kan dog være helt sikker på, at deres fortjenstmargen blev meget omhyggeligt registreret.


For at hjælpe med at sætte denne fuldstændige tilsidesættelse i perspektiv, så lad os se på omkostningerne ved krigene i vores verden. Vi sørger over uskyldige ofre for krig og for det vores soldater ofrer, som kan være deres eget liv. Vi mindes dem, opretter monumenter for dem, har mindesdage og symboler for dem. Jeg er her ikke for at kritisere noget af det eller fortælle dig, at en kylling er vigtigere end dit familiemedlem eller andre der døde i krigen. Jeg er her for at tale for dem, der ikke har en sørgende familie, dem uden mindesmærker og mindesdage. Jeg er her for at huske dem.

Inden vi ser på tallene, så lad os tage et øjeblik for at forstå betydningen af begrebet. Jeg vil bruge de amerikanske termer, som i stigende grad bliver brugt verden over. Det er nemt at forstå, at en million er mere end tusind og at en milliard er mere end en million og så videre. Men præcis hvor meget mere er de tal, som vi skal se på? Vores konceptuelle forståelse har en tendens til at falde, når vi får meget store tal at arbejde med, men vi er nødt til at prøve at have en bedre forståelse af dem, for at begribe hvad det er der forbundet med de data der er præsenteret her.

En illustration der kan være til hjælp er tid:


En million sekunder er omkring 12 dage


Så en milliard sekunder, er det omkring 24 dage? Eller 48 dage måske?


Det er faktisk 31.7 år!


Så hvad er en billion sekunder? Kan du gætte det?


Det er 31,709.8 år!


En million er tusind tusinder.


En milliard er tusind millioner


Og en billion er tusind milliarder (eller en million millioner)


Nu til figurerne:


Det er estimeret at 108 millioner mennesker er blevet dræbt igennem det 20. Århundrede, med et estimat for hele menneskets historie på omkring 150 millioner til en milliard.


Nogle hurtige og hårde tal har vi fra USDA for 2013. I det år alene slagtede USA 8.6 milliarder kyllinger. I Danmark for 2018 er tallet 103 millioner.


Altså, 7.6 milliarder FLERE kyllinger er dræbt på et enkelt år, i et enkelt land, end alle de mennesker der nogensinde er død af krig.


For kyllinger dræbt I Danmark på et enkelt år, gælder det, at det er næsten ligeså mange, som mennesker dræbt af krig i det 20. århundrede.


Det globale antal af slagtede kyllinger på et år er på cirka 50 milliarder.

Cirka 11 millioner mennesker døde under Hitler’s holocaust. I 2013, slagtede USA alene 112 millioner grise.

I Danmark gassede og slagtede vi 32 millioner grise i år 2018. Også kan man plusse de over 9 millioner smågrise, som hvert år dør i stalden pga. avl og dårlige forhold.

Eller tænk på de 3.2 millioner hanekyllinger som i Danmark aflives lige efter udklækning, fordi de ikke kan bruges i industrien.


Det er ikke for at sige, at menneskeliv under Anden Verdenskrig ikke er dybt tragiske. I denne artikel handler det bare om at tale for dem som aldrig huskes.


Hvis vi ser på Anden Verdenskrig og den Anden Japanske krig fra 1937-45 (Pearl Harbor) og inkluderer Holocaust og dødsfaldene i koncentrationslejrene, så har vi et estimeret dødstal på 40 millioner. Antallet af kyllinger, som aldrig når til slagtning, men som dør forinden pga. dårlige forhold, er i USA på 139 millioner kyllinger.

Men de tal er ikke I nærheden af at ramme dødstallene fra de mindst værdsatte dyr i verden.

Vi dræber omkring 1 billion til 2.8 billioner fisk om året. Enten til direkte føde for mennesker fra aquafarme eller dem som er fanget vildt og dem som skal bruges til at fodre de fisk vi opdrætter. (Kilder uddybes her).


Men der er også de 703 milliarder til over 2 billioner silkeorme, som er kogt eller bagt eller stukket hvert år, så vi kan have deres silke på.

Eller de 1 til 6.5 billioner bier som er slavebundet til bifarme hvert øjeblik i verden, baseret på tal fra FAO og gennemsnittet af antal bier pr. bikube, hvoraf mange af dem dræbes hvert efterår af økonomiske årsager.

Vi hører ofte tallet 56 milliarder landbrugsdyr om året eller cirka 150 milliarder hvis man tæller fisk med, men allerede nu ser vi, at det tal er et meget konservativt tal.


Ved at tage det mere grundigt beregnede antal for fisk, herunder dem vi dræber for at fodre dem vi spiser, er vi allerede oppe på 2,8 billioner liv.


Det estimerede antal af mennesker, som nogensinde har levet på jorden, i hele menneskehedens historie kommer kun op på 107.6 milliarder.


Vi dræber 2.7 billioner mere fisk hvert år end mennesker der nogensinde har levet på jorden.

Og selv hvis vi tager det lave antal på 150 milliarder dyr dræbt om året for menneskers føde, er det stadig 42.4 milliarder flere end mennesker der nogensinde har eksisteret.


Så fortæl mig lige – hvem er de virkelige ofre her?


De her tal bliver mere og mere ubegribelige og der er intet totalt nummer, for vi er alt for ligeglade med at holde styr på det og i virkeligheden vil vi nok heller ikke vide det.



Da det gik op for mig, mens jeg var ved at lave denne video/artikel, at de tal jeg plejer at bruge har været forkerte og at der ikke engang er en sikker måde hvorpå vi kan estimere de dødsfald vi som art er skyld i, fik jeg et mini-breakdown.

Ikke over stress pga. min arbejdsplan eller mine krav til perfektion, men fra en overvældende fornemmelse af tab – ikke over de tabte liv i sig selv, men over vores komplette ligegyldighed og apati for disse tabte liv og den lidelse de har gennemgået inden deres død.

De er så ligegyldige for os, at vi ikke engang kan anerkende dem hvis vi prøvede. Og selv hvis vi prøvede ville vi komme til kort og glemme dem, hvis langvarige lidelse med stor glæde ville blive mødt med døden og til sidst reducere dem endnu mere i vores abstraktion.



De fortjener så meget mere fra os.


Hvis vi skal opdrætte og avle dem til monstrositeter, der vokser langt ud over deres naturlige størrelse, holde dem i trange, forfærdelige forhold med sygdom og som bogstaveligt talt driver dem til sindssyge, tage deres børn fra dem til en ofte levende slagtning, tvinge deres kroppe ud til dens grænser, så der er stor chance for tidlig død, bruge stød på dem, hælde kaustiske kemikalier i deres øjne og dissekere dem, mens de er fuldt bevidste, lad dem dø smertefuldt gennem kvælning, slå dem til at udføre ting for os, putte arme i deres anus fordi vi vil have mælk, flå deres hud af dem for at lave tøj til os og dræbe dem for at lave mad til os, på trods af at vi overhovedet ikke har behov for noget af det, så er det mindste vi kan gøre, at anerkende hvad det er vi har gjort og stadig gør.


Men på grund af vores fuldstændige ligegyldighed og det skæve antal dyr, vi forårsager grusomhed på, kan vi ikke engang give dem det.


Vi skylder dem meget mere end ’Meatless Mondays’. Vi skylder dem mere end “jeg prøver, men det er bare så svært at undvære ost” Vi skylder dem meget mere end ”jamen jeg køber kun økologisk og fritgående”. Vi skylder dem meget mere end “jeg er I det mindste vegetar”.


For ikke-veganere som bare ikke ved; det er fuldt ud forståeligt og der har vi alle været. Men når du så ved, så er det op til dig, at leve efter dine kerneværdier om ikke-vold – dine kerneværdier om, at hvis man kan undgå at gøre skade på andre, så undgår man det naturligvis. Det er op til dig, at blive veganer hurtigst muligt.


For disse tal bliver kun værre og værre hvert år. Og dyrene kan ikke vente på, at du synes det er for besværligt eller ubelejligt. Omfanget af deres lidelser og slagtninger er langt udover noget vi kan begribe, for det overgår alt hvad vi nogensinde har mødt eller oplevet før. Deres lidelser er umulige at kvantificere.


Den bedste måde for os at få præcis statistik på, er ikke at blive bedre til at tælle deres død og slagtninger. Det er at fjerne behovet for at tælle deres død og slagtninger og det sker kun ved at være veganer.

Efter alt hvad vi har gjort og fortsætter med at gøre mod dyr, skylder vi dem så i det mindste ikke det?


Et citat Harish har så fint har vist på hans blog er som følger:
"Ikke alt, hvad der kan tælles tæller, og ikke alt, der tæller, kan tælles."
-William Bruce Cameron i 1963

Og disse liv tæller.

"I’m sorry I couldn’t better encompass what you go through. I’m sorry for all that my species has done and continues to do to you. I’m sorry I’m not able to stop it more effectively or quickly. I do see you. I am sorry. I am trying. And I know that it will never be enough.
. - Emily, Bite Size Vegan



Gravide mødre slagtes hver dag:

https://www.talerfordyr.dk/post/gravide-m%C3%B8dre-slagtes-til-hverdag


Køernes liv i Danmark:

https://www.talerfordyr.dk/blog/køernes-liv-i-danmark


Sådan er det ikke i Danmark, det er bare propaganda:

https://www.talerfordyr.dk/blog/sådan-er-det-ikke-i-danmark-det-er-bare-propaganda


Nogle danske tal:

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/slagtedyr-og-koedproduktion

2020 Lisel Vad Olsson. Taler for Dyr. Veganisme.

Her er ingen copyright. Tag hvad du vil have.

100% for dyrene og naturen!

  • Twitter
  • Lisel_vp
  • Lisel - Veganerpartiet
  • Taler for Dyr