• Lisel Vad Olsson

Alle feminister bør faktisk også være veganere og her er hvorfor

Er du brændende rød feminist, eller bare en lillebitte feminist, så bør du altså lige læse med her, for du er måske gået glip af et vigtigt element i den feministiske frihedskamp.


Jeg har før skrevet indlægget:


Hvorfor kvinder burde være veganere


og det er også et rigtig godt indlæg, men dog fokuserer den på alle de andre grunde end dem jeg vil nævne her.


Jeg har nemlig lige læst en bog. Tine og jeg har startet en vegansk bogklub (som vi håber du vil være med i - det er gratis og ren online-hygge). Den allerførste bog vi har læst hedder:

The Sexual Politics of Meat, af Carol J. Adams.


Tine er feminist, måske lidt mere alvorligt end jeg er, men jeg må sige, at jeg her de sidste par måneder og også efter at have læst denne bog, forstår mere af alvoren i, hvorfor feminisme er nødvendigt. Eller sådan set alle 'ismer, som gør opmærksom på ulighed og undertrykkelse og på samme tid ønsker, at skabe mere lighed og retfærdighed. Det er sådan set det første, som veganisme og feminisme har til fælles. Altså, at de begge er 'ismer, som ønsker, at skabe mere retfærdighed og lighed og fjerne undertrykkelse.


Hvad jeg har lært af pointer fra bogen, som jeg gerne lige vil dele:


Kvinder er tydeligt blevet og bliver stadig undertrykt af patriarkatet og man kan stadig få øje på denne undertrykkelse, selv i vores såkaldt udviklede del af verden. Det ser vi i lønninger, fordeling af bestyrelsesposter, voldtægter og de utallige gange vi kvinder er blevet "raget" på numsen, når vi er i byen.

Dyr er tydeligt undertrykte jordboere og vi kan få øje på den undertrykkelse, hver gang vi spiller den af på et landbrugsdyr, for at holde fast og inseminere et andet landbrugsdyr. Hver gang vi holder dem indespærret og nægter dem fri bevægelighed. Hver gang vi dræber dem, selvom vi intet behov har for det, da vi bare kan spise noget andet.


I løbet af bogen viser og argumenterer forfatteren for, at de første feminister og frihedskæmpere meget ofte var vegetarer (ordet veganer fandtes ikke dengang, men det var ofte mere beskrivende for deres kost og livsstil). I utallige feministiske tekster, som ofte var skønlitteratur, der er der ofte vegetarer med eller den vegetariske historie, moral eller lign. hører med til bogen. Dog er denne del ofte overset af læseren og kritikere af bøgerne. F.eks. er der ikke mange der ved, at Frankenstein var vegetar og at denne værdi i Frankenstein faktisk har stor betydning for Mary Shelley. Det er som om, at ingen læsere af disse feministisk-vegetariske forfattere opdager, at de læser et vegetarisk budskab, på trods af det nogen gange er penslet godt ud.


Vores sprog har også et stort ansvar for undertrykkelse og det gør sig lige gældende om du er kvinde eller dyr. Det at være en 'tøs' er svagt og det at være en 'gris' er ulækkert. To simple eksempler godt nok, men forfatteren bringer langt mere lys på det i bogen og det er værd at bemærke, hvordan vi fjerner værdi fra både kvinder og dyr, når vi bruger 'deres ord' imod dem.


Kvinder bliver ofte set på som 'stykker af kød', som bare skal fortæres. Kvinder bliver udstillet som 'stykker af kød', som er til for at skulle nydes af manden - ligesom det slagtede dyr på bordet. Ingen ser dyret, på trods af, at det er dele af dyrets krop der ligger på bordet. Dyret er gjort usynligt, ligesom mange kvinder kan føle sig usynlige i en mandsdomineret verden.


Kvinders følelser og holdninger er ofte set på som hysteriske, ligesom dyrenes indespærring og drab heller ikke rigtig betyder noget særligt.


Bogen er fyldt med argumenter og diskussioner af alle disse forhold og jeg kan umuligt uddybe det hele i et enkelt blogindlæg her. Derfor vil jeg anbefale dig, at lytte til de podcasts, som Venusbæltet (Tine og jeg), har lavet om bogen og ellers naturligvis også selv komme igang med at læse den. (Den er skrevet akademisk på engelsk og derfor ikke er heeeelt nem at komme igennem, synes hverken Tine eller jeg).


Det er blevet mig åbenlyst, at den undertrykkelse, som kvinder har været igennem og ofte stadig oplever, er den samme undertrykkelse som dyrene gennemgår. Hermed ikke sagt, at ikke-menneskelige dyr er det samme som menneskedyr, men man kan ikke fornægte, at dyrene unødvendigt groft udnyttes for deres krop og kropslige funktioner; og at vi både tager deres liv og frihed fra dem, simpelthen bare fordi det passer os.


Veganisme og feminisme hænger uløseligt sammen. De er begge frihedskampe, som ikke accepterer, at der diskrimineres på baggrund af hvordan en krop er bygget og ser ud eller evt. udnyttes for at glæde andre, til fysisk eller psykisk skade for den der udnyttes.


Frihedskæmpere der ikke accepterer ulige magtforhold, hvor den magtfulde trykker 'den svage' ned.


Jeg håber og tror på, at vi hver dag bliver endnu flere, som ikke accepterer nogen som helst former for undertrykkelse og udnyttelse af andre. Vi kan lige så godt kæmpe imod alle former for undertrykkelse og ikke diskriminere mellem hvilken der er vigtigere end den anden.


15 visninger

2020 Lisel Vad Olsson. Taler for Dyr. Veganisme.

Her er ingen copyright. Tag hvad du vil have.

100% for dyrene og naturen!

  • Lisel_Talerfordyr
  • Taler for dyr på Facebook
  • Taler for Dyr