• Lisel Vad Olsson

4 hurtige fra debatterne

Når man sådan blander sig i eller i hvert fald holder lidt øje med debatten om veganisme, klima og miljø, så bliver man ofte mødt med nogle af de samme kommentarer, som jeg lige ville sætte lidt på plads i dette korte indlæg.


Jeg synes det er rigtig vigtigt i debatterne, at vi som veganere, udskældt og mødt af fordomme, gør en indsats for at dele korrekt information og gerne leverer opdaterede godkendte peer-rewied kilder til de påstande vi kommer med og ikke ukritisk bare fyrer noget af, som vi hørte en anden veganer sige eller så i en dokumentar.


Lad os gøre en indsats for, at være konkrete og upersonlige, men stålfaste i vores etik om at træde blidt på jorden og behandle andre følende individer anstændigt og med medfølelse.


Jeg tror virkelig på, at vi simpelthen skal blive ved at oplyse og inspirere, oplyse og inspirere, oplyse og inspirere, trække vejret også oplyse og inspirere noget mere.


1.

"Jeg æder mit kød og alt det der miljøpis, det kan i godt pakke sammen, for det har ingen hold i virkeligheden" - angry meateating facebooker


Tag skyklapperne af og VÅGN OP - for ligegyldig hvor meget du fornægter det, så er videnskaben HELT klar på, at det at producere dyr for føde og læder er et kæmpe miljøsvineri. Det er ekstremt ressourcekrævende, smadrer jordens biodiversitet og skaber iltsvind, ørkendannelse, fældning af skove og meget andet.

Det ER et faktum, som vi er NØDT til at forholde os til, hvis vi ønsker at mennesker skal kunne leve her trygt i fremtiden.


Ved at fortsætte kødspiseriet, så spiser vi bogstavelig talt os selv ihjel på flere planer!


At leve vegansk er den blideste måde at træde på jorden, så fremtidens generationer har en chance for at få næringsrig mad og en masse biodiversitet til at holde naturen sund og stærk og dermed også os mennesker.


Kilder:

https://www.talerfordyr.dk/miljo-klima-og-baeredygtighed



2.

"Vi optager ikke kalken fra mælken. I virkeligheden så trækker den faktisk kalken UD af vores krop" - unknown vegan on facebook.


Jo, vi optager kalk fra ko-mælk, men det betyder ikke at mælk er lig med sund og det kommer der eksempler på her:

I en metaanalyse fandt man, at der er en sammenhæng mellem mælk og prostatakræft (1). I en anden metaanalyse fandt man en sammenhæng mellem mælk og acne (2). Når børn (og voksne) med forstoppelse og andre maveproblemer fjerner alle mælkeprodukter fra deres kost, bliver 100% af dem kureret (3).

En sund kost, for både børn og voksne, ifølge WHO er en kost hvor man gerne udelukker mælkeprodukter og kød, eller i det mindste skærer kraftigt ned på det (4).

Og Harvard Medical School er helt enig med WHO (5). Ligesom verdens største forening for diætister og andre ernæringsuddannede også konkluderer, at vi alle er i lavere risiko for samtlige livsstilssygdomme, hvis vi spiser en plantebaseret kost (6).


Så vær sød ikke at være med til at sprede disse myter om, at mælk ikke leverer kalk til os, for det gør det: https://nutritionfacts.org/video/alkaline-diets-animal-protein-and-calcium-loss/

1. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28361446

2. https://www.clinicalnutritionjournal.com/article/S0261-5614(18)30166-3/abstract

3. https://nutritionfacts.org/2016/02/11/a-simple-yet-neglected-cure-for-childhood-constipation/

4. https://www.who.int/en/news-room/fact-sheets/detail/healthy-diet

5. https://www.health.harvard.edu/blog/eat-more-plants-fewer-animals-2018112915198

6. https://docs.wixstatic.com/ugd/026835_2edf12e61ce548e99fd4d9314b938474.pdf


Så faktum er, at mælk ikke kun er en kilde til nogle næringsstoffer, men dog også til diverse lidelser. Ikke kun for mennesker, men også de miljømæssige konsekvenser for os alle og naturligvis allermest for køerne, som skal igennem diverse overgreb og lidelser, som er standard i produktionen (mange tror at der ikke er nogen der dræbes i mælkeindustrien, men faktum er, at det gør både kalve og køer, til enten spild, kalvekød eller billigt oksekød): https://www.talerfordyr.dk/blog/køernes-liv-i-danmark

Dette indlæg er blevet set af hundredevis af landmænd. Jeg bad dem om at fortælle mig, hvad der rent faktuelt ikke var sandt i indlægget, da de jo ikke kunne lide hvad de læste, men jeg har stadig ikke fået noget konkret svar fra dem.


3.

"Fødevarestyrelsen anbefaler ikke vegansk kost, for virkeligheden er, at det er skadeligt og især for mindre børn og det jo også det der kommer frem i medierne." - unknown meateating facebooker.


Jeg ved ikke hvorfor Danmark altid skal være så håbløs bagud, men faktum er, at alle vores naboer ikke har et problem med vegansk kost - heller ikke til børn (1). Norge skriver så fint i deres kostråd, at ligegyldig hvilken kostform du følger, så bør du sætte dig ind i ernæring, så du er sikker på at få alt hvad du har behov for af både mikro- og makronæringsstoffer. Sverige har intet drama om vegansk kost, men viser så fint sine borgere, hvor man kan finde de forskellige næringsstoffer, som man ellers ville have fået fra kød, mælk og æg og gør det dermed nemt for borgeren, at sammensætte den rigtige kost. Det samme udramatiske forhold til vegansk kost finder vi også hos Storbritannien, Australien, Canada, USA mf.

Hver gang medierne finder en eller anden historie som nævner vegansk kost i negativ sammenhæng, så deler de den ukritisk på dansk, uden overhovedet at sætte sig ind i sandheden eller baggrunden for historien.

Gang på gang bliver historierne modbevist, men desværre er det jo ikke noget medierne går op i at fortælle videre. Enten var børnene slet ikke på vegansk kost, eller også var det en medfødt hjertefejl der var problemet og ikke den veganske kost eller det var underernæring fordi forældrene var uansvarlige generelt eller noget andet. Faktum er, at det IKKE handler om en veganske kost, men alle mulige andre faktorer.


1. https://www.talerfordyr.dk/sundhed-og-ernaering



4.

"Jeg træner meget og bygger muskler og jeg har derfor brug for animalske proteiner" - en atletisk facebooker

Tjek:

https://veganbodybuilding.com/

https://www.forksoverknives.com/vegan-bodybuilder-plant-based-diet/

https://www.greatveganathletes.com/


Vores behov for protein er faktisk ikke særlig stor, for at opretholde vores system på en sund måde og endda er den krævede mængde for at opbygge muskler, heller ikke så stor som vi tror. Jeg vil anbefale dig evt. at læse WHO's rapport om protein eller en rigtig god gennemgang af planteprotein skrevet af en atlet, som tydeligvis har sat sig rigtig godt ind i emnet. Han kommer også med eksempler på hvad han spiser dagligt.

WHO: https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/43411/WHO_TRS_935_eng.pdf

Atleten:

https://www.athlegan.com/vegan-protein


P.S.

Proteiner er opbygget af aminosyrer. I alle planter findes alle aminosyrer i forskellig fordeling og mængde. Det betyder, at det er planterne der oprindeligt danner alle de proteiner som alle dyr spiser. Spiser man nok kalorier fra en sund varieret kost, så er man sikker på at få rigeligt med protein - ligesom elefanten, koen og chimpanzen.



Har du brug for svar på påstande om veganisme som religion, vigtigheden af landbruget for Danmarks økonomi, vegansk landbrug, om veganere hader landmænd, fødekæden og hvad veganere gør med rotter og lus og mange andre påstande, så klik lige præcis her.


48 visninger

2020 Lisel Vad Olsson. Taler for Dyr. Veganisme.

Her er ingen copyright. Tag hvad du vil have.

100% for dyrene og naturen!

  • Twitter
  • Lisel_vp
  • Lisel - Veganerpartiet
  • Taler for Dyr