© 2018 Lisel Vad Olsson. Taler for Dyr. Veganisme.

  • Lisel_Talerfordyr
  • Taler for dyr på Facebook
  • Taler for Dyr

Gennemgang af de miljø- og klimamæssige problematikker

Som så mange andre så jeg den film, som Leonardo Dicaprio er blevet executive producer på. Den film er nemlig Cowspiracy og jeg blev straks meget dramatisk og ret så chokeret over det billede filmen tegner om kødets indflydelse på klima og miljø.

Det viser sig dog efterfølgende, at ikke mange forskere er villige til at støtte World Watch Institutes tal på de 51%, som er dem der er fremhævet i filmen. Det betyder ikke, at filmen er uden betydning eller ikke holder stik med en masse andet. Det betyder bare, at der er uenighed om, hvilke faktorer man skal tage med, når man udregner drivhusgasser i en bestemt produktion.

Efter at have dykket ned i en masse af det her klima og miljø det sidste halvanden års tid, så tror jeg rent faktisk, at klimaforskere, har et af verdens allermest besværlige og indviklede jobs. 

 

Nå, men det som jeg dog ER kommet frem til, ved at sortere rundt i de forskellige videnskabelige rapporter og som jeg vil forklare nærmere om her, er: 

 

  • Kødproduktionen er et af de allermest miljøødelæggende industrier i verden. Det gælder miljøet i havet, i regnskoven i Sydamerika, i ferskvand, drikkevand og i vild natur. (miljø)

  • Ligegyldig hvilken undersøgelse man tager udgangspunkt i, så udleder denne produktion mere drivhusgas end ALT transport i verden lagt sammen, både til lands, vands og i luften. (klima)  

Jeg vil lige tilføje, at ikke alle tror på den officielle historie om klimaforandring og det, at det er menneskeskabt, men det ændrer ikke på, at den animalske industri som sagt, er en af de allermest miljøødelæggende industrier i verden. Så tror du ikke på de menneskeskabte klimaforandringer, er der altså masser af miljøgrunde til at droppe de animalske produkter. 

 

Jeg vil lige til at starte med, få et par begreber på plads: 

Klima Wiki

Er alle de forhold der har med vejret at gøre. Det er her den globale opvarmning hører hjemme. Klima er altså alle vejrforhold, som temperatur, nedbør, vind mv. Der er allerede klimaflygtninge og der bliver i den forbindelse kæmpet for Climate Justice. Der vil komme langt flere klimaflygtninge, så folk ikke kun flygter fra krige længere! Klimaflygtninge er f.eks. på grund af vandstigninger eller ørkendannelse.

 

Miljø

Er de forhold der påvirker levende organismers (fx mennesker, dyr, planter) levevis i bestemte områder. Er miljøet f.eks. fourenet af ammoniak fra gylle, så påvirker det jorden, planterne, dyr og insekter negativt. De dør ud.

Når orangutangernes miljø, som er deres regnskov bliver fældet, for at gøre plads til soyamarker (foder til kød, fisk og mælkeproduktion) eller palmeolie, så bliver deres eksistens påvirket negativt, ligesom alle de andre dyr og plantearter i regnskoven. 

 

Bæredygtighed

I dag dækker bæredygtighed over det princip, at man ikke skal tage mere fra jorden/naturen end den kan nå at fornye sig selv, inden man tager næste gang.  Altså, at hver gang man tager noget fra naturen, så er den i stand til at blive ved at levere det samme og i samme mængder. At intet går tabt til de næste generationer på jorden. 

Så hvad er det der gør den animalske produktion så slem?

Foder

 

For at levere kød, så skal dyrene fodres op først. Og det er rigtig mange dyr. Der er nemlig cirka 24 milliarder kunstigt fremstillede landbrugsdyr på jorden, på hvert et tidspunkt af døgnet, hele året rundt, mod cirka 7 milliarder mennesker. Heri er fisk ikke medregnet.

 

Der bliver brugt 36 millioner hektar jord til fremstilling af landbrugsdyrenes mad. 30% af verdens landareal (hele 70% af alt landbrugsland) bruges til opdræt af husdyr, mod 18 millioner hektar jord til menneskers plantemad (korn, soja, frugttræer, rodfrugter, ris mv.). Dyrene har så meget jord, da de spiser langt mere end vi gør. Faktisk er det sådan, at for hvert kilo oksekød du spiser, så har koen spist cirka 10,4 kg. korn. Det er et madspild på 9,4 kg.

 

Etisk råd har et lidt andet tal der siger 7 kg planteføde til at producere 1 kg oksekød, 4 kg til 1 kg grisekød og 2 kg planteføde til 1 kg kyllingkød. 


Hvis man sætter dette ind i en beregning, f.eks en middag bestående af oksebøf af medium str, kartofler, mix grønt og brun sovs - så ser det ud som følger:

175 g oksebøf = 1225 g planteføde
300 g kartofler og mix grønt = 300 g planteføde
1 dl brun sovs af kødfond og piskefløde (90 g) = 630 g planteføde
I alt 2155 g planteføde

En tilsvarende vegetar/veganermiddag kunne se ud som følger:

175 g svampebøf = 175 g planteføde
300 g kartofler og mix grønt = 300 g planteføde
1 dl brun sovs af grøntsagsfond og havrefløde (90 g) = 90 g planteføde
I alt 565 g planteføde

Der går altså næsten 4 gange så meget planteføde til en kost som indeholder kød,"

Veganisme, vegansk, livsfilosofi, filosofi, vegan science, vegansk videnskab, dyrs bevidsthed, dyrerettigheder, dyrevelfærd, landbrug, miljø, klima, bæredygtighed, plantemad, vegansk mad, vegansk livsstil, aktivisme, blog, foredrag, for børn

Dyrenes foder er normalt ikke økologisk. Dvs., at alle disse millioner hektar jord bliver sprøjtet med gifte, som har en negativ indflydelse på jord, vand, hav, vores egen sundhed, insekter og andre dyr, som er nødvendige for vores overlevelse pga. deres forstøvning og hjælp til at opretholde jordens balance af planter og ren jord. 

Når der ikke bliver forstøvet nye planter, så går vi glip af natur, som opsuger CO2 og dermed er det en medspiller til global opvarmning. Når jorden ikke er så sund længere pga. de gifte der kommer i den og fordi den hele tiden bliver vendt og dyrket så intensivt, så bliver den dårligere til at holde på CO2 og vand og kræver derfor mere vanding af ferskvand, som vi også snart er i mangel af. 

Da dyrenes marker bliver plantet meget intensivt og dyrenes græsning er meget intensiv på grund af deres store antal, så dør jorden ud efter cirka 3 år (i hvert fald i Sydamerika, da jorden under regnskoven er anderledes end vores og tager mange år at genoprette). Så skal der gøres ny jord klar og dette går ud over mere regnskov. Kødindustrien er sammen med palmeolie-industrien, den største synder indenfor fældning af regnskove hvert år. Danmark har et område på størrelse med Sjælland i Sydamerika (vi har fældet regnskov), hvor vi planter soya og korn til vores landbrugsdyr. Disse er GMO, som er lig med meget hårde sprøjtegifte.

Alt det foder fragtes til Danmark, som i forvejen bruger 81% af vores eget landbrugsjord til dyrefoder. I forvejen er Danmark et af de mest dyrkede lande i verden, altså et af de lande i verden med mindst vild natur.

Ud af Danmarks samlede areal bruges 62% til landbrug, hvis man medregner brakarealer og varige græsarealer. Af det samlede landbrugs areal er det altså kun 10% som bliver brugt til det du kalder vegetarkost - jeg går ud fra dette er planteføde til mennesker, også dem som spiser kød. 81% bliver brugt til foder til de dyr som bruges til kød-, æg- og mejeriproduktion. 9% bruges til dyrkning af f.eks juletræer, og raps til biobrændstof.

  • Dårligere jord pga. intensiv dyrkning af foder. Markerne bliver hele tiden vendt, hvilket vil sige man forstyrrer livet i jordbunden.

  • Sprøjtegifte = mindre antal af bier og andre forstøvere = mindre planter i naturen og dermed også mindre dyr.  

  • Fældning af regnskov til foderdyrkning og græsning = færre træer, færre dyr, færre planter.

  • Mindre vild natur, mindre regnskov = mindre biodiversitet (betyder at der bliver mindre og mindre af forskelligartede dyr og planter, som vi kan nyde og som vi har brug for til at opretholde miljøets balance generelt, på en måde som vi aldrig selv kan gøre).

 

Veganisme, vegansk, livsfilosofi, filosofi, vegan science, vegansk videnskab, dyrs bevidsthed, dyrerettigheder, dyrevelfærd, landbrug, miljø, klima, bæredygtighed, plantemad, vegansk mad, vegansk livsstil, aktivisme, blog, foredrag, for børn
Veganisme, vegansk, livsfilosofi, filosofi, vegan science, vegansk videnskab, dyrs bevidsthed, dyrerettigheder, dyrevelfærd, landbrug, miljø, klima, bæredygtighed, plantemad, vegansk mad, vegansk livsstil, aktivisme, blog, foredrag, for børn

ovenstående billede illustrerer ret tydeligt, hvor meget plads dyrenes foder optager. Den grønne er græsningsområder. Disse områder er beskyttet mod rovdyr, som f.eks. ulve der skydes.

 

Disse rovdyr er dog enormt vigtige for miljøets balance, som meget grundigt bevises her

 

Trykker du på billedet, så kommer du til en forsker, som forklarer mere om produktionen i en nem artikel med links til selve rapporterne og denne hvor billedet er taget fra. . 

Det andet billede viser hvor meget energi der går til spilde i forhold til de forskellige fødevareproduktioner, fordi det kræver så meget at "dyrke" animalske fødevarer. Tryk på billedet for at komme til tekst der forklarer nærmere. 

Afføring/gylle

 

Alle disse millioner af dyr vi har, bare i Danmark, udleder enormt meget afføring. Deres afføring bruges naturligvis som gødning i mange sammenhænge, men der er langt langt mere afføring, end vi nogensinde får brug for - (og der er ikke brug for det). Der findes flere eksempler på, at afføringen ved en fejl er lukket ud i havet eller andre steder og det er en katastrofe hver gang.

 

Der findes "death-zones" flere steder på jorden, som er betegnelsen for steder i havet, hvor miljøet er totalt ødelagt, udelukkende på grund af gylle fra det animalske landbrug. Det betyder, at havet mister ilt og forvrænges betydeligt mht. planter og liv generelt.

 

Hvert år bliver der også lukket vandboringer i Danmark, da vandet er blevet udrikkeligt på grund af bakterier fra gylle og/eller rester af sprøjtegifte.  Til det kan siges, at 81% af alt det landbrugsjord vi har i Danmark, udelukkende er til foder, til alle vores landbrugsdyr,. Det ville ikke være nødvendigt hvis vi bare spiste planter 

 

Dokumentation for landbruget i Danmark.

Drivhusgasser

 

Dyrene prutter, de bøvser, de ånder ud og de har afføring. Og husk at vi fremavler og inseminerer konstant, så der er dette kæmpe antal af 24 milliarder af dem hele tiden. 

Deres prutter og bøvser, som især udledes af køer og får, er den gas der kaldes Metan (CH4). Denne gas er cirka 25 gange mere potent (dvs. stærkere/farlig), end CO2. På billedet kan du se, præcis hvor meget mere disse dyr udleder af Metan end mennesker. 

Det betyder også, at ligegyldig hvordan deres foder sammensættes eller hvordan de fremavles, så vil de stadig udlede en mængde, som har betydning for klimaet. 

På marken dannes der lattergas (N2O), som er 190 gangemere potent end CO2. Dette dannes når marken gødes og det er også på dette tidspunkt, at der kan være problemer med dannelse af ammoniak, som jo også er meget skadeligt. Og igen - der er dobbelt så meget foderdyrkning/mark til dyrene end til menneskerne.

 

Også er der CO2, fra dyrenes udånding, tabet af træerne i regnskoven, tabet af plantelivet, ødelæggelsen af jorden pga ørkendannelse, ødelæggelsen i havet pga. death-zones, transport af frø til marken, CO2 fra landbrugsmaskinerne, transport af korn til dyrene, som foregår over havet eller andre lange afstande, lastbiler, strøm og forbrug i staldene, transport til slagteriet, forbrug på slagteriet, transport til distribution, transport til butikkerne også endelig hos forbrugeren.  

 

Billedet herunder viser, hvor meget drivhusgas der udledes ved de forskellige led af produktionen af animalske produkter. Her ses det, at kun en meget lille del af udledningen er selve kørsel af varen. Langt det meste er selve produktionen af varen:  

Og når man så tænker over de mængder der skal til, pga. verdens store krav om kød, mælk og ost, så kræver det ikke meget for at kunne regne ud, at det er meget store tal vi har med at gøre her.

 

Via dette link, kan du finde flere rapporter som har udregnet CO2, metan og andre gasser fra forskellige produktioner. 

Veganisme, vegansk, livsfilosofi, filosofi, vegan science, vegansk videnskab, dyrs bevidsthed, dyrerettigheder, dyrevelfærd, landbrug, miljø, klima, bæredygtighed, plantemad, vegansk mad, vegansk livsstil, aktivisme, blog, foredrag, for børn

Vand

 

Der bliver brugt enorme mængder vand til både foderdyrkning, direkte indtag i stalden og til produktionen i slagteriet.

 

1kg. Oksekød er f.eks. = 15.500 l. vand + 10,4 kg. plantefoder. Et enormt spild af ressourcer og langt fra bæredygtigt. Fremtidens adgang til rent drikkevand er i fare og det er den slags vand der bliver brugt både på marken, i stalden og i slagteriet. 

Den animalske industri, bruger altså ikke regnvand - heller ikke på marken. Store vandingsmaskiner vander markerne. 

Veganisme, vegansk, livsfilosofi, filosofi, vegan science, vegansk videnskab, dyrs bevidsthed, dyrerettigheder, dyrevelfærd, landbrug, miljø, klima, bæredygtighed, plantemad, vegansk mad, vegansk livsstil, aktivisme, blog, foredrag, for børn

Fisk

 

For hver fisk vi spiser, er der cirka 5 der er døde og ofte er det truede dyrearter. Opdræt eller ej, så er det langtfra bæredygtigt at indtage fisk, med mindre man har fanget dem selv. Havenes balance er i den grad truet og allerede i 2048, forudsiger FN, at der vil mangle dyrearter som vi har taget for givet og hele havets økosystem lider kæmpe nød. Tunen lider, laksen lider, torsken lider og på grund af alle de by-kills, så er der kommet enorme mængder gopler, som i den grad forstyrrer balancen. Find mere information om fiskene og havmiljøet her

Hver 6'te måned importerer Danmark alene over 70,000 tons oksekød, udover alt det foder vi får importeret til 1,5 millioner kvæg - 12,3 millioner grise - 18 millioner fjerkræ og 153,000 får og da det hele er en underskudsforretning, så går en del af dine skattepenge til at financiere det hele. Disse tal er det antal levende dyr der er konstant og ikke det antal der slås ihjel pr. år.

 

Tænk over, at alle disse millioner af dyrs afføring ryger direkte ud i vores natur og kvæler sø, drikkevand og planteliv.

 

308 millioner tons kød bliver produceret hvert år. Lige nu er der cirka 24 milliarder levende dyr på fabrikkerne. Cirka 70 milliarder dyr bliver slagtet om året til menneskeføde. Heri er fisk ikke medregnet. 

Dog kan tallet være meget, meget højere!

Kilder findes her, men også via links i teksten og billederne.